Oprettet af: Ivan Dahl - d. 27/04-04 kl. 08:00 - 10 kommentarer
Hej til alle.
1.Man må kunne lægge klinker på et almindeligt (tæppebelagt)spånpladegulv fra 1972, hvordan? Gulvet er 22mm spånplader m. fer og not, sømmet på strøer m. 60 cm afstand med lille opklodsning af trækiler og murpap.
Gulvet virker meget stift og solidt.
2. Kan de evt. lægges elvarmekabler under klinkerne ?
10 kommentarer
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: lars - d. 27/04-04 kl. 22:02
Nej det tror jeg ikke kan lade sig gøre.Klinkerne og fugerne vil efter kort tid begynde at slå revner.
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: Messmann - d. 28/04-04 kl. 11:37
Hej Ivan.
Det er korrekt hvad Lars skriver. Et 22mm spånpladegulv er ikke solidt nok som klinkegulvsunderlag desværre.
mvh Messmann
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: mogens frederiksen - d. 28/04-04 kl. 18:22
Hej alle.
Nu skal jeg ikke gøre mig klogere end jeg er, men i dette tilfælde kan jeg kun sige at jeg taler (skriver) af erfaring. Vi har selv lavet et spånpladegulv af 22 mm. spån m. fer og not, skruet på strøer / gl.bjælker af kraftig dimension som ligger med ca. 55-60 cm. afstand med samme opklodsning som du nævner, Ivan. Pladerne er herefter blevet primet med en syrehærdnende lak, 2 el. 3 gange. Oven på dette har vi så, med Lip multi fliseklæb / flexibel, pålimet 25 x 25 x 1 cm. italienske gulvklinker som efterfølgende er fuget med Höganäs klink fog FB 20 (fugebredde ca. 1,5 cm.)
Dette gulv har nu existeret i ca. 18-20 år, og der er stort set intet vi har været gladere for at vi har lavet i vores hus siden da, for det er vores køkken og entré gulv vi taler om.
Endnu er der ikke nogen af klinkerne der har slået revner og alle fugerne er intakte, så hvis de evt. har slået revner, så er de så microskopiske at de ikke umiddelbart kan ses med det blåtte øje.
Huset er fra 1937 og opklodsningen er sket på et mildt sagt ujævnt klaplag, så hvis det I skriver,- Lars og Messmann-, er sandt, så må man vel sige at vores gulv er intet mindre end en bedrift.
mvh Mogens
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: mogens frederiksen - d. 28/04-04 kl. 19:32
Hej igen alle...
Lige en lille tilføjelse til min forrige mail, kl. 18:22....
Da jeg nævnte opklodsningen skal det siges, at jeg måtte være utrolig omhyggelig med dette så de gl. strøer / bjælker ( hhv. 4x4" og 3x4") ikke kunne ligge og vippe på en ikke hélt fast opklodsning. Så gulvet skal så absolut være meget meget fast og stabilt inden du lægger klinkerne. Derfor er løsningen med at skrue pladerne fast med en god kraftig spånskrue, nok også en god ide.
M.h.t. revnede klinker må jeg sige at det sted hvor det sjældent går godt at ligge dem, er på overgangen fra pladegulve til betongulv.
Men som sagt har vi ingen problemer med klinker på spånplade gulv. Det tidligere gulv vi havde dér var et alm. lakeret fyrtræs bræddegulv, og det er,- skulle jeg hilse og sige, overhovedet ikke nogen god ide i et køkken som jo er en slags arbejdsplads med meget stor slidtage.
Vi er en familie bestående af 2 voksne og 4 børn hvoraf den ældste er 24 idag. Så der er igennem årene blevet slidt utrolig meget på vort køkkengulv idet det også fungerer som spisekøkken, men trods dette kan det stort set ikke ses at gulvet er brugt overhovedet. Dejligt, ikke sandt ???
Som en slutbemærkning skal jeg lige sige, at jeg selv, ikke er håndværker af nogen art, men jeg er nok heller ikke udstyret med fem tommelfingre på hver hånd.
Så til Dig Ivan vil jeg sige, at jeg håber du kan bruge oplysningerne til noget konstruktivt.
Mange hilsner Mogens
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: Ivan Dahl - d. 12/05-04 kl. 09:51
Tak for svarene.
Jeg vil alligevel vove forsøget og krydse fingre, Mogens besvarelse virker troværdig og går den ikke må jeg støbe nyt undergulv, men det vil tiden vise.
Hilsen Ivan
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: Ivan Dahl - d. 13/09-04 kl. 11:58
Jeg gjorde det,jeg ventede 14 dage med at sætte varme på gulvet, og varmede det langsomt op over 3 dage til normaltemperatur. Det har efterfølgende været slukket og er nu tændt direkte på normaltemperaturen (chock-start), gulvet er pænt og der er ikke opstået revner, jeg tror sandelig det fungerer, Tak til Mogens brev der gjorde at jeg turde forsøge, resultat: Primet gulvspånplader, 1 x lak på terpentinbasis, pålagt (DEVI) elvarmekabel, LIP multiklæb, klinker pålagt, ventet 14 dage for total udtørring af fliseklæb, derefter fugning, ventet 14 dage inden opvarmning, langsom opvarmning over 3 dage, alt ok. Ivan
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: Ivan Dahl - d. 25/08-05 kl. 14:22
Hurra....det hele er stadig i bedste orden her et år efter og sagen slutter hermed........
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: Lasse - d. 24/06-11 kl. 20:19
Jeg kiggede lige efter noget omkring det her emne. Jeg kan se andre steder at de skriver at man ved at ligge en vådrums gipsplade (da det er til badeværelses gulv) oven på en 22mm spånplade kan få et stift nok gulv til at ligge klinker på så jeg tror jeg gør det sådan.
MEN jeg ville lige skrive at jeg synes det er dejligt at se at Ivan tog sig tid til et år efter at vende tilbage med resultatet af hans montering :)
mvh
Lasse
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: Darios - d. 04/08-11 kl. 10:39
Hej, Jeg tror at det er bedst med cement-plader i stedet for gulvgips. 5 mm cement plader lader varmen bedre hvis der er gulvvarem lagt mellem strøerene. Det er et projekt jeg er i gang med. Det er for at undgår fjernelse af strøer samt at undgå unødvendigt gulv-forhøjelse.
Sv: Klinker på trægulv
Skrevet af: Lisbeth G. Plöger - d. 20/02-12 kl. 20:03
Som humanistisk uddannet og samtidigt praktisk tænkende forekommer det mig, at håndværkerlivet til tider indeholder myter, som skal udfordres og udforskes