Sikkerhedsstyrelsen

Halogenspots og brandrisiko

Belysning | Skrevet af Sikkerhedsstyrelsen d. 1. marts 2002

Elektricitetsrådet har gennemført en undersøgelse som viser, at flere forbrugere er i tvivl om, hvad de må udføre af elarbejder, fx inden for belysning. Det gælder navnlig halogenspots, hvor mange tror, at de selv må opsætte og samle delene selv. Men det kræver faglig viden at dimensionere en lavvolt installation, så den ikke giver risiko for brand.

Lavvolt halogenspots består som regel af flere enheder. Hvis enhederne leveres som et færdigt samlesæt med en transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning, hvor det tydeligt fremgår, hvordan de skal samles og installeres, kan de betragtes som et samlet armatur. Man må derfor selv installere disse lavvolt halogenspots i boligen. Dette gælder også lavvolt halogenspots beregnet til indbygning.

Det er meget vigtigt, at der ikke ændres på halogensættet. Det betyder, at man fx ikke må forlænge de medfølgende ledninger eller anvende andre dele. Man skal også sørge for, at transformeren er tilgængelig, fx gennem en løs loftplade. Desuden må transformeren eller spottene ikke dækkes af isoleringsmateriale, medmindre der står noget andet i monteringsvejledningen.

Læs mere om elsikkerhed og elarbejde i boligen på Elektricitetsrådets hjemmeside ved at klikke på logoet.



customer-logo

Firma Adresse

Nørregade 63
6700 Esbjerg

Nyeste artikler fra Sikkerhedsstyrelsen
Hvad skal man have en elinstallatør til at gøre?
Sikkerhedsstyrelsen
Hvad skal man have en elinstallatør til at gøre?
Læs artikel
Halogenspots og brandrisiko
Sikkerhedsstyrelsen
Halogenspots og brandrisiko
Læs artikel
Udskiftning af stikkontakter i boligen
Sikkerhedsstyrelsen
Udskiftning af stikkontakter i boligen
Læs artikel
Afbryd strømmen
Sikkerhedsstyrelsen
Afbryd strømmen
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.