Vi har testet en Miele 6905 SCi XXL

Hårde hvidevarer | Skrevet af d. 31. maj 2016

Miele 6905 SCi XLL er en opvaskemaskine til den store familie. XXL betyder at opvaskemaskinen har en højde på 85 cm, der tilbyder endnu mere plads i overkurven til store servicedele, langstilkede glas eller mindre gryder. Maskinen er meget rummelig og behagelig at fylde og BrilliantLight lyset i maskinen giver en dejlig følelse af renhed og overblik.


Saltet påfyldes nemt og hurtigt i døren så du undgår at skulle rode rundt i bunden af maskinen. Umiddelbart virker påfyldningsbeholderne mindre end på ældre maskiner, hvilket betyder at de skal påfyldes oftere, men det betyder intet i praksis.


Bestikket opbevares i 3D bestikbakken, der er en Miele opfindelse, der sikrer, at bestikket ligger adskilt og det dermed vaskes helt rent. Er du vant til en bestikkurv, vil du skulle vænne dig til denne, men når man først er blevet vænnet til det, er det et must. Samtidig får du 20% mere plads i underkurven.


Det skråtstillede display betjenes super nemt via menu programmet der hurtigt giver dig et overblik over de mange programmer. Vi har prøvet ris- og pastaprogrammet, automatik programmerne til almindelig- og skåneopvask samt programmet Kort. Selv utrolig genstridige og indtørrede pastastykker blev flot klaret af ris- og pastaprogrammet. Automatik programmerne vasker indtil maskinens sensorer registrerer at skyllevandet er rent. Det er smart og det virker. Programmet Kort giver en hurtig opvask af friske madrester og det giver mulighed at være klar med nyt service på en halv time.


Maskinen er en af Mieles topmodeller og man skal lige vænne sig til at den åbner selv efter endt program for at give en mere effektiv tørring. Samtidig trækker den selv døren til når du lukker den til. Det giver en følelse af luksus og effektivitet.

Vi kan klart anbefale denne maskine til den kræsne bruger der ønsker tysk effektivitet i køkkenet.



customer-logo

Firma Adresse


Kontaktoplysninger

E-mail: Telefon: Hjemmeside:

Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.