Center For Energibesparelser

Vælg en A-mærket oliekedel

Huset | Skrevet af Center For Energibesparelser d. 4. maj 2011

Når du skal vælge oliekedel, skal du sikre dig, at den er A-mærket. Det er din garanti for effektiv drift og dermed en mindre regning.

A- og B-mærkede kedler udnytter olie bedst. Du kan spare 5.000 kr. om året på din olieregning, hvis du udskifter en ældre oliekedel med en ny og energieffektiv kedel.


Udskift din gamle oliekedel
Der findes cirka 200.000 oliekedler i Danmark, som er ældre end 15 år. De fleste af dem er meget mindre effektive end de nye kedler, der er på markedet i dag.

Den årlige olieregning kan blive op til 5.000 kr. lavere, hvis du skifter en gammel kedel ud med en energieffektiv kedel. Besparelsen afhænger af dit olieforbrug, din nuværende kedels alder, og om du også bruger andre varmekilder (f.eks. brændeovn eller solvarme).

Fra 1. marts 2010 kan du få penge for dit gamle oliefyr, når du skrotter det.

Vælg en A-mærket kedel
De A-mærkede kedler er de mest effektive. Husk at tjekke installationspriser, da der kan være stor forskel på prisen for installation.

De A-mærkede kedler er primært kondenserende kedler, som er den mest energibesparende teknologi på markedet.

Før du køber
Når du skal købe en oliekedel, skal du undersøge:

  • Om den står på positivlisten. Alle kedlerne på denne liste overholder kravene i bygningsreglementet (BR10).
  • At kedlen passer til husets størrelse og varmebehov. Hvis kedlen er for stor, udnytter den ikke brændslet effektivt, og hvis den er for lille, kan det blive svært at få nok varme i huset, når det er rigtig koldt udenfor.
  • Hvilken type varme, du kan skifte til, og hvad der bedst kan betale sig. Ofte kan det bedst betale sig at udskifte en gammel oliekedel til en helt anden opvarmningsform, f.eks. fjernvarme eller naturgas, hvis der allerede er rør i gaden. Til gengæld kan det oftest bedre betale sig at skifte til en jord/vand varmepumpe, hvis dit hus ligger uden for et kollektivt forsynet område.

    De fleste foretrækker at købe deres nye oliekedel hos en autoriseret vvs-installatør, der også kan installere kedlen. Du kan dog også anskaffe den på andre måder, blandt andet over nettet, hvilket er billigere. Men her følger installationen ofte ikke med.

    Hvis du køber en oliekedel direkte hos en grossist eller over internettet, skal du være særligt opmærksom på garantiforholdene, og hvorvidt kedlen overholder kravene i Bygningsreglementet.

    Regn ud hvilken kedel du skal købe
    På www.sparolie.dk kan du finde et regneprogram, som kan hjælpe dig til at finde ud af, hvor meget du kan spare ved at skifte din gamle oliekedel ud med en ny.



  • customer-logo

    Firma Adresse

    Amaliegade 44
    1256 København K

    Nyeste artikler fra Center For Energibesparelser
    CE dig for!
    Center For Energibesparelser
    CE dig for!
    Læs artikel
    Gode råd om varmepumper
    Center For Energibesparelser
    Gode råd om varmepumper
    Læs artikel
    Fakta om varmepumper
    Center For Energibesparelser
    Fakta om varmepumper
    Læs artikel
    Undgå at køle boligen med aircondition
    Center For Energibesparelser
    Undgå at køle boligen med aircondition
    Læs artikel
    Få en sund bolig – med ventilationssystem
    Center For Energibesparelser
    Få en sund bolig – med ventilationssystem
    Læs artikel
    Få en sund bolig – uden ventilationsanlæg
    Center For Energibesparelser
    Få en sund bolig – uden ventilationsanlæg
    Læs artikel
    Slip for fugt med en luftsolfanger
    Center For Energibesparelser
    Slip for fugt med en luftsolfanger
    Læs artikel
    Solvarme giver miljøvenligt varmt vand
    Center For Energibesparelser
    Solvarme giver miljøvenligt varmt vand
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.