Ardex Skandinavia A/S

Undgå vinterbøvl med dine byggematerialer

Gulv, væg & loft | Skrevet af Ardex Skandinavia A/S d. 19. januar 2015

I vinterperioden kan frost på byggepladsen hurtigt forsinke arbejdet på grund af materialer, der vedhæfter dårligt, ikke hærder ordentligt eller simpelthen går i stykker. Du kan komme problemerne til livs med disse enkle forholdsregler.

Vinterbyggeriets største udfordring er, at kulden påvirker mange materialer, så de får dårligere vedhæftning, er længere tid om at hærde eller bliver ødelagte på grund af nedfrysning, så de skal kasseres. Det koster i ekstra mandetimer og materialeudgifter. Der er også risiko for, at f.eks. fliser og puds, som opmures om vinteren, falder af, når vejret skifter, så du skal gøre arbejdet om.

Det kan derfor betale sig for dig at tage dine forholdsregler, når du udfører opgaver om vinteren. På den måde kommer du ekstraudgifterne og de dyre efterregninger i forkøbet. Her får du en række gode råd til effektivt kvalitetsbyggeri om vinteren fra ARDEX’ tekniske chef Carsten Rasmussen:


Undgå arbejde i frostvejr
Den vigtigste huskeregel i forbindelse med vinterbyggeri er at undgå frost. De fleste af ARDEX’ produkter kan kun benyttes, når temperaturen er mindst +5 °C. For epoxy er grænsen +10 °C, mens den for gulvlimene er +15 °C. Arbejder du med materialerne, når temperaturen er lavere, kan ARDEX ikke længere garantere for deres egenskaber.

Mål både luftens og underlagets temperatur
Du kan ikke regne med, at blot fordi rumtemperaturen er tilstrækkeligt høj, så er det sikkert at arbejde med materialerne. Underlaget, som du arbejder på, kan nemlig sagtens være langt koldere – f.eks. hvis det er et betondæk, eller der er gennemtræk i bygningen. Derudover står solen lavere på himlen i vinterhalvåret, så solvarmen når sjældent ind i bygningens gulve og vægge i løbet af dagen.

Derfor skal du altid måle underlagets temperatur, før du går i gang. Er temperaturen for lav, er det nødvendigt med opvarmning.

Opbevar materialerne tørt og frostfrit
For at undgå frosne byggematerialer kan du med fordel opbevare dem på en overdækket og opvarmet lagerplads. På den måde er de klar til brug, når du møder ind og skal i gang med arbejdet.

ARDEX leverer desuden materialerne fra fabrikken indpakket i isoleringsmåtter for at undgå, at de bliver for kolde under transporten.

Sørg for god opvarmning i hærdeperioden
Når du har udført gulv- eller opmuringsopgaver, skal du som tommelfingerregel regne med mindst en uges hærdeperiode. På den måde sikrer du, at resultatet får den tilstrækkelige kvalitet.

I hærdeperioden er det vigtigt med tilstrækkelig opvarmning. Du får det bedste resultat med indirekte opvarmning kombineret med en god lukning af facadeåbningerne, så du undgår træk. Det gavner også dit arbejdsmiljø.

Brug S’et og bliv hurtigere færdig
Du kan spare værdifulde arbejdstimer i vinterperioden ved at vælge de hurtigste klæbere og gulvspartelmasser, som hos ARDEX er forsynet med et ”S” i produktnavnet. Selv om de arbejder langsommere ved lave temperaturer, er de stadig hurtigere end standardmaterialerne.

Desuden justerer ARDEX produkternes sammensætning efter de klimatiske forhold. Det betyder, at materialer, som skal bruges om vinteren, fra fabrikken indstilles til at arbejde lidt hurtigere end materialer, der skal anvendes i sommermånederne.

Har du yderligere spørgsmål om vinterbyggeri med ARDEX’ produkter, er du altid meget velkommen til at kontakte deres tekniske afdeling på tlf. nr. +45 44 88 50 54.

Du kan også læse mere om vinterbyggeriets foranstaltninger hos Dansk Byggeri her.



Ardex Skandinavia A/S

Skal du bruge vådrumsmembraner eller fliseklæber til dine nye flotte klinker i badeværelset, så har ARDEX et bredt udvalg af forskellige miljøvenlige produkter du kan bruge til dit badeværelsesprojekt.

customer-logo

Firma Adresse

Marielundvej 4
2730 Herlev

Nyeste artikler fra Ardex Skandinavia A/S
Klimaforandringer øger fugtpresset på slidte facader
Ardex Skandinavia A/S
Klimaforandringer øger fugtpresset på slidte facader
Læs artikel
Kælderrenovering kan forebygge skybrudsskader for millioner
Ardex Skandinavia A/S
Kælderrenovering kan forebygge skybrudsskader for millioner
Læs artikel
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Ardex Skandinavia A/S
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Læs artikel
Sådan laver du fliseterrasser, der holder sig flotte i årevis
Ardex Skandinavia A/S
Sådan laver du fliseterrasser, der holder sig flotte i årevis
Læs artikel
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Ardex Skandinavia A/S
Flere sikrer sig mod kræftfremkaldende radon
Læs artikel
Et slag for det gode håndværk og friske kræfter
Ardex Skandinavia A/S
Et slag for det gode håndværk og friske kræfter
Læs artikel
Hurtige spartelløsninger vakte opsigt på Nyborg Stævnet
Ardex Skandinavia A/S
Hurtige spartelløsninger vakte opsigt på Nyborg Stævnet
Læs artikel
Murerens forretningsmuligheder i fokus på byggerimesse
Ardex Skandinavia A/S
Murerens forretningsmuligheder i fokus på byggerimesse
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
ARDEX – Perfekte fuger
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX Gulvguide
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX W 820 superfinish
Ardex Skandinavia A/S
Basal cementlære
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX udendørs vægspartelmasser
Ardex Skandinavia A/S
Bæredygtig af natur
Ardex Skandinavia A/S
Flydemål på ARDEX flydespartelmasser
Ardex Skandinavia A/S
ARDEX Fugepleje
Ardex Skandinavia A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.