VELUX Danmark A/S

Tre nyheder om ovenlys gennem flade tage

Døre & vinduer | Skrevet af VELUX Danmark A/S d. 24. maj 2013

Netop nu lanceres tre nyheder, der gør VELUX ovenlyskupler endnu mere attraktive.

Ovenlyskuplerne fås nu med tagudgang, der gør det nemt for håndværkere at opnå adgang til taget. Derudover udvides sortimentet med en større ovenlyskuppel og soldrevne markiser til alle kuppelstørrelser. Ovenlyskupler er en velegnet løsning til både nye huse – og til huse med ovenlyskupler, der trænger til udskiftning.

Mange huse bygges i dag med tag, der har en meget lav taghældning på 0-15°. Netop hertil er det oplagt at anvende energibesparende ovenlyskupler til at sikre en høj dagslysmængde, der øger komforten og bidrager positivt til beboernes sundhed.

Oplev dagslys i boligen med fladt tag her


Mindre støj – mere dagslys
Ovenlyskuplerne findes i mange størrelser og nu helt op til 150 x 150 cm. Der er både faste og oplukkelige typer at vælge imellem. En VELUX ovenlyskuppel består af en kombination af et højisolerende ovenlysvindue med lavenergirude, hvor karm og ramme er af PVC samt en beskyttende kuppel af klar eller opalhvid akryl. Ovenlyskuplerne har smalle rammer, der sammen med den lave indbygningshøjde på 15 cm og den glasklare akrylkuppel, sikrer et maksimalt dagslys til rummene under kuplen.

Ovenlyskuplerne er designet til at reducere støj fra nedbør, så samtale eller nattesøvn ikke forstyrres. Ved at anvende en lavenergirude i kombination med den beskyttende kuppel sikres endvidere, at den indvendige overflade på lavenergiruden er varm og dermed beskyttet mod kondens.

Både faste og oplukkelige
Ovenlyskuplerne leveres enten med fast ovenlysvindue, CFP, eller med et oplukkeligt VELUX INTEGRA® ovenlysvindue, CVP. Det oplukkelige ovenlysvindue styres fra fjernbetjeningen, der kan række over hele huset. En regnsensor sikrer, at kuplen lukkes i tilfælde af regnvejr. Ovenlyskuplerne leveres i 9 forskellige størrelser, hvor flere matcher størrelsen på ældre plastkupler. Dermed er det enkelt at udskifte matte og udtjente kupler med moderne energibesparende ovenlyskupler.

Nem adgang til taget
Nu kan ovenlyskuplerne også leveres som tagudgang med typebetegnelsen CXP. Ovenlyskuplen åbnes manuelt, hvorefter to gasfjedre sørger for 70° åbning, så der er fri adgang til taget, f.eks. ved vedligeholdelse eller reparation.

Motoren i de oplukkelige kupler er skjult i karmen og giver dermed et rent og æstetisk design uden forstyrrende elementer. Det gælder også for typen med brandventilation, CSP, der kan fås i to størrelser 100×100 cm og 120×120 cm. CSP opfylder EU-kravene i DS/EN 12101-2 for røglemme, og VELUX Danmark kan levere tilbehør til et komplet brandsikringsanlæg, som f.eks. styresystem, brandtryk, tastatur, røgmeldere og røgsensorer.

Nye muligheder for solafskærmning
Det er nu muligt at udnytte solens energi optimalt sikre et behageligt indeklima på samme tid. Nu fås ovenlyskuplerne med udvendig solcelledrevet markise til montering mellem vindue og kuppel. Markisen er perfekt til eftermontering og kan anvendes til både faste og oplukkelige ovenlyskupler, da der ikke kræves tilslutning til el-nettet. Markisen leveres med en enkel fjernbetjening – eller den kan styres fra VELUX INTEGRA® fjernbetjeningen.

Indvendigt kan mængden af sollys reguleres med fjernbetjente plisségardiner, der styres trinløst fra fjernbetjeningen. Som en nyhed i 2013 kan VELUX Danmark endvidere levere fjernbetjente energigardiner til ovenlyskuplerne. Energigardinerne har både en lysdæmpende og isolerende effekt.

Garanti og CE-mærkning
Akrylkuplen bevarer sin gennemsigtighed, og den forventede reduktion af lystransmittans over en periode på 10 år er mindre end 2 %. VELUX Danmark yder 10 års garanti på ovenlyskuplerne og 3 års garanti på solafskærmningsprodukterne. VELUX ovenlyskupler er CE-mærket i henhold til EN 1873.

Få mere at vide om ovenlyskuplerne på velux.dk. Her kan der også bestilles eller downloades en brochure, der forklarer alt om ovenlyskuplerne og viser flotte og funktionelle lysindfald i huse med fladt tag.



customer-logo

Firma Adresse

Breeltevej 18
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
Læs artikel
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
VELUX Danmark A/S
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
Læs artikel
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
VELUX Danmark A/S
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
Læs artikel
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
VELUX Danmark A/S
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
Læs artikel
Fordi lys skaber liv
VELUX Danmark A/S
Fordi lys skaber liv
Læs artikel
Slip af med juleosen – fem gode råd
VELUX Danmark A/S
Slip af med juleosen – fem gode råd
Læs artikel
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
VELUX Danmark A/S
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
Læs artikel
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
VELUX Danmark A/S
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Velux lysningspaneler
VELUX Danmark A/S
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
Få det hele med
VELUX Danmark A/S
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
Vedligehold og få større udbytte af din ovenlysløsning
VELUX Danmark A/S
Sommerhus brochure
VELUX Danmark A/S
Circadian House
VELUX Danmark A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.