DANSKE TEGL

Tegl – den enkle vej til drømmehuset

Energi & miljø | Skrevet af DANSKE TEGL d. 1. august 2012

Udtryksfulde huse er sagen. I følge fremtidsforskerne iscenesætter vi danskere vores liv som aldrig før. Søger netop den stil og stemning, der passer til det liv, vi ønsker at leve for at vise, at vi har styr på sagerne og at vi har masser af overskud.

Overalt i Danmark ser vi derfor huse i forskellig stil dukke op. Minimalistiske huse med stramme linjer og store flader. Huse der emmer af blomsterhaver og romantik. Eller huse, der er inspireret af livet andre steder på jorden – fra de amerikanske præmier til de sibiriske skove.


Det stiller store krav. Til os selv – og til de ting, der omgiver os. Kravet om iscenesættelsen er uundgåelig. Men hvad er den letteste vej, når drømmen skal leves ud? Et hus i mursten og tegl gør drømmen realistisk.

Pris, vedligehold og miljøhensyn spiller ind
Når det kommer til valg af hus er det vigtigt at være opmærksom på flere ting. Prisen spiller naturligvis en rolle. Men man bør være opmærksom på husets samlede pris. Hvad er anskaffelsesprisen? Og hvad koster det at vedligeholde huset? Et nyt muret en-familiehus er sjældent dyrere i anskaffelsespris end huse af andre materialer. Dertil kommer, at der er mange penge at spare på vedligehold over tid. Omkostningerne til at male huset skal med i den samlede pris, hvis huset er at materialer der kræver overfladebehandling for at holde. Disse huse skal som regel males hvert år i de første år og herefter hvert 2-3 år. Ligesom man naturligvis skal tælle med, at det også koster tid at male, skifte udslidte dele og sikre at alt sidder fast.

Nogle byggematerialer kræver mindre vedligehold end andre Og det er værd at overveje, om og hvordan de anvendte materialer påvirker miljøet.

Indeklimaet er også et vigtigt parameter
Huset skal være godt og sundt – altid. Huse med et naturligt godt indeklima er derfor at foretrække frem for huse, hvor indeklimaet skal sikres med ventilations- og/eller klimaanlæg. De kræver løbende justering og vedligehold. Muret byggeri er bygget af uorganiske materialer, der gør det meget svært at leve for de mikroorganismer, som kan give råd og svamp. Mursten har også den store fordel, at de let kan optage og afgive fugt. Dermed begrænses risikoen for angreb af f.eks. skimmelsvamp.

Den naturlige varmefordeling
Et andet vigtigt parameter er energiforbruget. Bygningsreglementet stiller præcise krav til isolering etc. men det er også værd at tage materialernes naturlige styrker med i betragtning. Et muret hus er ideelt til det danske klima. Stenene fungerer som ”naturlig radiator”. De optager varmen fra solen på en varm sommerdag, så der er køligt inden for i løbet af dagen. Og holder på varmen så længe, at de kan afgive varmen igen i løbet af aftenen. Det giver en behagelig varm temperatur inden døre.

Tænk på alt før du graver det første spadestik
Vejen til drømmehuset starter hjemme ved stuebordet med de første skitser. Men før man går videre med planerne for hvordan huset ser ud, er det vigtigt at tænke på hvilke materialer, der skal bruges for at opføre drømmen. Det kan ende som et luftkastel, hvis man vælger forkert.

Få yderligere inspiration på f.eks. www.boligtorvet.dk eller www.byg-i-tegl.dk



DANSKE TEGL

Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

customer-logo

Firma Adresse

Nørre Voldgade 48
1358 København K

Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Læs artikel
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
DANSKE TEGL
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
Læs artikel
Hun sender teglet ind i fremtiden
DANSKE TEGL
Hun sender teglet ind i fremtiden
Læs artikel
Teglbranchen accelererer på innovation!
DANSKE TEGL
Teglbranchen accelererer på innovation!
Læs artikel
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
DANSKE TEGL
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
Læs artikel
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
DANSKE TEGL
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
Læs artikel
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
DANSKE TEGL
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
Læs artikel
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
DANSKE TEGL
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Whiterapport
DANSKE TEGL
TEMA, Bæredygtigt Byggeri – Den sociale dimension
DANSKE TEGL
Når først du har boet i et teglhus, kunne du ikke drømme om at bo i andet
DANSKE TEGL
Det murede hus
DANSKE TEGL
Muret byggeri og indeklima
DANSKE TEGL
Rapport 2011.08.08
DANSKE TEGL
TEMA – Passivhuse & Tegl
DANSKE TEGL
TEMA – Bæredygtigt
DANSKE TEGL
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.