DANSKE TEGL

Svenske huskøbere frygter skimmelsvamp

Huset | Skrevet af DANSKE TEGL d. 30. juli 2012

En ny svensk undersøgelse som Zapera har udført for Trygg-Hansa viser, at 34 procent af de svenske huskøbere har afstået fra at købe på grund af fugt eller skimmelsvamp. Sådan behøver det ikke være!

Vil man sikre sig imod en høj luftfugtighed inde i huset og undgå skimmelsvamp er svaret et hus bygget i teglsten. Tegl har nemlig den egenskab hurtigt at kunne optage og afgive fugt, helt uden at det skader murværket.


Zapera har spurgt 1010 svenske husejere i alderen 18-64 år om, hvilke faktorer, der har afholdt dem fra at købe hus. Undersøgelsen viser, at 19 procent fravalgte at købe hus på grund af fugtproblemer, og yderligere 15 procent afstod fra at købe, fordi huset indeholdt skimmelsvamp.

Undersøgelsen viser, at svenskerne prioriterer indeklimaet meget højt, når der vælges hus. Og det er der en god grund til, idet flere forskningsresultater konkluderer, at indeklimaet har stor betydning for vores sundhed og velvære. En for høj luftfugtighed giver risiko for skimmelsvampevækst og forhøjet antal af husstøvmider. Dette kan medføre sygdom eller gener i boligen, særligt for de mere følsomme personer, der eksempelvis lider af allergi eller astma.

Velkonstruerede og velventilerede huse i murværk har ingen fugtproblemer. Endvidere er ejere af murstenshuse ekstra sikret. Murværksmaterialer er nemlig uorganiske og derved kan biologisk vækst som skimmelsvamp og husstøvmider ikke finde næring fra disse materialer. Organiske materialer som f.eks. træ, pap på gipsplader, tapet eller tapetklister kan derimod være grobund for den biologiske vækst.

Når en køber går boligen nærmere efter, er det en god idé at undersøge, om der er eventuelle misfarvninger på vægge og lofter, eller en muggen lugt, hvilket er tegn på vækst af skimmelsvampe. Baderum og soveværelser er særlig udsatte, men skimmelsvampene kan også sidde skjult bag tapet eller inde i væggen bag spånplader og lignende beklædninger.

Man bør være opmærksom på, at hvis vægge af bl.a. træ, gips og beton bliver fugtige, kan det tage mange måneder eller år igen at reducere fugtindholdet til et acceptabelt niveau. Et fuldmuret murstenshus optager meget fugt og afgiver dette hurtigere end andre materialer såsom træ. Mursten tager ikke skade af fugt.

Murværk er tillige en tung og varmeakkumulerende konstruktion. Murede huse giver mere stabile temperaturer indendørs, og temperaturen svinger ikke ret meget mellem dag og nat. Evnen til varmeakkumulering viser sig for eksempel ved at indendørstemperaturen ikke stiger uacceptabelt meget på en sommerdag med høje udendørs temperaturer. Eller at temperaturen indendørs ikke falder voldsomt en vinternat, hvor det er koldt udenfor. Murede vægge vil således typisk være langt bedre til at udjævne rumtemperaturen indendørs end vægge af træ, gips eller tilsvarende lette konstruktionsmaterialer.

Samtidig viser undersøgelser at et muret hus, har et lavt vedligehold og nemt holder i mere end 100 år. Dermed sikres boligejeren en lav driftsøkonomi og opnår samtidig en høj gensalgsværdi, hvis boligen engang med tiden skal sælges.



DANSKE TEGL

Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

customer-logo

Firma Adresse

Nørre Voldgade 48
1358 København K

Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Læs artikel
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
DANSKE TEGL
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
Læs artikel
Hun sender teglet ind i fremtiden
DANSKE TEGL
Hun sender teglet ind i fremtiden
Læs artikel
Teglbranchen accelererer på innovation!
DANSKE TEGL
Teglbranchen accelererer på innovation!
Læs artikel
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
DANSKE TEGL
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
Læs artikel
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
DANSKE TEGL
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
Læs artikel
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
DANSKE TEGL
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
Læs artikel
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
DANSKE TEGL
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
TEMA – Bæredygtigt
DANSKE TEGL
Det murede hus
DANSKE TEGL
Whiterapport Resume
DANSKE TEGL
TEMA – Passivhuse & Tegl
DANSKE TEGL
DTU-rapport
DANSKE TEGL
Muret byggeri giver sundt indeklima
DANSKE TEGL
Afdækning af murværk og materialer
DANSKE TEGL
TEMA, Bæredygtigt Byggeri – Den sociale dimension
DANSKE TEGL
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.