Swisspearl

Storbyer trækker byggebranchen

Huset | Skrevet af Swisspearl d. 22. august 2012

Storbyerne tegner sig i dag for mere end 40 procent af boligbyggeriet

København, Aarhus, Aalborg og Odense tegner sig i dag for mere end 40 procent af boligbyggeriet i Danmark, og storbyerne vil fremover tegne sig for en endnu større del. Det konkluderer byggevirksomheden Cembrit sammen med Dansk Byggeri, der også peger på, at den massive folkevandring fra land og by til storby holder en hånd under efterspørgslen i en ellers trængt byggebranche.


Af de godt 19.000 nye boliger, som det seneste år har været under opførelse i Danmark, bygges mere end 41 procent af dem i eller nær en af landets fire største byer. Det viser en gennemgang af tal fra Danmarks Statistik, som byggevirksomheden Cembrit står bag.

Sammen med Dansk Byggeri vurderer Cembrit, at København, Aarhus, Aalborg og Odense snart vil tegne sig for halvdelen af landets boligbyggeri.

  • Vi oplever i stadig stigende grad, at boligbyggeriet i storbyerne kompenserer for den nedgang, vi ser i andre områder af landet. Dermed oplever vi også selv, at storbyerne spiller en stadig større rolle som trækheste i byggebranchen, og det betyder for os, at vi kan opretholde vores salg af tag- og facadeprodukter, siger administrerende direktør i Cembrit Mogens Fisker.

    Seniorøkonom i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen vurderer også, at danskernes vandring mod storbyerne afbøder en betydelig del af krisen i byggebranchen:

  • Udfordringen er, at ikke alle boliger ligger der, hvor folk gerne vil bo, nemlig i storbyerne. Det giver et behov for at udbygge boligmassen i storbyerne, og det giver arbejde til byggevirksomhederne, uddyber Finn Bo Frandsen.

    480.000 nye danskere
    Ifølge de seneste befolkningsfremskrivninger vokser Danmarks befolkning med omkring 480.000 danskere frem mod 2040. Og ifølge Danmarks Statistik vil de fordele sig med 160.000 nye københavnere, 75.000 nye aarhusianere, 25.000 nye aalborgensere og 16.000 nye odensianere. Det svarer til, at godt 55 procent af befolkningstilvæksten sker i og omkring Danmarks fire største byer og dertil kommer, at singlekulturen også stimulerer efterspørgslen efter boliger.

  • Uddannelsesmulighederne ligger hovedsageligt i storbyerne, og det er ikke mindst universiteterne, som de unge flytter efter. Og når først de har studeret fem år eller mere i f.eks. København eller Aalborg, så er der en tendens til, at folk bliver boende og slår rødder i samme område, forklarer Finn Bo Frandsen.

    Og hos Cembrit er Mogens Fisker forberedt på udviklingen:

  • Vi har allerede taget konsekvensen af urbaniseringen ved at lancere en ny serie af facadeplader med navnet URBANNATURE, og det er plader, der netop er designet til storbyen, siger Mogens Fisker.
  • Og vi har i det hele taget stor tiltro til, at den fortsatte udbygning af landets største byer også vil give os masser at lave i de kommende mange år, fortsætter han.

    Gang i storbyerne
    Blandt de største forberedelser til befolkningstilvæksten i storbyerne er omdannelsen af Nordhavnen i København. Her skal i fremtiden være et blandet bolig- og erhvervskvarter med plads til 40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser.

    I Aarhus er en ny bydel ved at tage form på Aarhus Havn, og i Aalborg forventes en ny, stor bydel at skyde op omkring byens nye supersygehus, ligesom knap 3.000 ungdomsboliger lige nu er under opførelse. Tilsvarende har Odense også nye boliger på tegnebrættet, og sammen med anlægsaktiviteter, opførelse af institutioner og andet følgebyggeri, er der tale om et omfattende udbud af bygge- og anlægsopgaver.



  • Swisspearl

    Swisspearl giver dig i en letvægt fibercementplade, der fremstilles af cement, mineralfiller, og cellulose fibre. Pladen er udviklet specielt til at modstå det danske klima og passer dermed i al slags vind og vejr.
    Swisspearl tilbyder dig lette vægge der kan modstå lidt mere end andre, så du ikke skal bygge med tunge, murede eller støbte vægge.

    customer-logo

    Firma Adresse

    Gasværksvej 24, 1.
    9000 Aalborg

    Nyeste artikler fra Swisspearl
    Fornuftig fornyelse
    Swisspearl
    Fornuftig fornyelse
    Læs artikel
    Parcelhus blev vendt på hovedet
    Swisspearl
    Parcelhus blev vendt på hovedet
    Læs artikel
    Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
    Swisspearl
    Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
    Læs artikel
    Fra bungalow til boligdrøm
    Swisspearl
    Fra bungalow til boligdrøm
    Læs artikel
    Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
    Swisspearl
    Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
    Læs artikel
    Smuk renovering af klassisk typehus
    Swisspearl
    Smuk renovering af klassisk typehus
    Læs artikel
    Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
    Swisspearl
    Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
    Læs artikel
    Boligmangel truer populære byområder
    Swisspearl
    Boligmangel truer populære byområder
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    HardiePlank facadebeklædning
    Swisspearl
    James Hardie
    Swisspearl
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.