Vaillant A/S

Sparetips til varmeanlægget

Energi & miljø | Skrevet af Vaillant A/S d. 7. november 2007

Læs her 9 gode tips til hvordan du får mest ud af dit varmeanlæg – hvad enten du fyrer med gas, olie eller andre energiformer.

1. Vær sikker på, at radiatorerne fungerer
Sørg for, at radiatorerne altid fungerer, som de skal. Det gør de, når de er varme i toppen og kolde i bunden.

2. Sørg for en passende temperatur
Find en passende temperatur i de forskellige rum. For hver grad du hæver temperaturen, bruger du nemlig fem procent mere energi. Der bør være mindst 16 °C i alle rum. Kommer den under 14 °C, kan det give fugtproblemer.

3. Tænd for alle radiatorer
Tænd for mange radiatorer samtidig. På den måde bliver varmen behageligt fordelt. Du sparer ikke noget ved bare at skrue helt op for én radiator. Den bruger nemlig mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift.

4. Undgå at dække din radiator til
Lad være med at tørre tøj på en radiator eller stille møbler for tæt på den. Så kan den ikke komme af med varmen og skal bruge for meget energi på at varme rummet op.

5. Kontrollér dine termostater
Radiatorens termostat må ikke være dækket af møbler eller gardiner – så kan den ikke føle rumtemperaturen. Kontrollér 1-2 gange årligt, om termostaterne virker: Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Når du slukker, skal den blive kold efter 1-2 timer. Hvis ikke, kan det betale sig at få termostaten repareret.

6. Luft ud på den rigtige måde
Luft ud 2-3 gange dagligt, så du undgår problemer med fugt og dårligt indeklima. Den bedste måde er at skabe gennemtræk i 5-6 minutter og ikke lade vinduer stå på klem længere tid ad gangen. Luk for radiatorerne, mens du lufter ud.

7. Spar på det varme vand
Det er dyrt at varme vand op. Så lad være med at vaske op under rindende vand. Tag brusebad i stedet for karbad. Og brug vandbesparende brusehoveder og armaturer ved køkken- og håndvaske. Vandet skal ikke være varmere end nødvendigt. Men samtidig må det heller ikke være så lunkent, at der bliver dannet bakterier.

8. Spar på varmen med isolering og energiruder
Sørg for at ydermure, lofter og rør er isolerede, og at døre og vinduer slutter tæt. Vælg energiruder, når vinduer og glas skal udskiftes. Med energiruder får du mindre træk, et bedre indeklima og mindre kondensvand på indersiden af ruden.

9. Hold øje med forbruget
Aflæs varmemåleren en gang om ugen. På den måde kan du holde øje med forbruget og opdager hurtigt, hvis der opstår fejl og skader på varmeanlægget.



customer-logo

Firma Adresse

Drejergangen 3 A
2690 Karlslunde

Nyeste artikler fra Vaillant A/S
ecoCRAFT exclusiv
Vaillant A/S
ecoCRAFT exclusiv
Læs artikel
ecoVIT exclusiv
Vaillant A/S
ecoVIT exclusiv
Læs artikel
ecoCOMPACT
Vaillant A/S
ecoCOMPACT
Læs artikel
ecoTEC pro
Vaillant A/S
ecoTEC pro
Læs artikel
ecoTEC plus VCW / VCI
Vaillant A/S
ecoTEC plus VCW / VCI
Læs artikel
ecoTEC exclusive
Vaillant A/S
ecoTEC exclusive
Læs artikel
ecoTEC plus
Vaillant A/S
ecoTEC plus
Læs artikel
icoVIT
Vaillant A/S
icoVIT
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.