Væsken, der cirkulerer i solfangeren, skal være frostsikret for at undgå sprængninger, når det er frostvejr. Som oftest bruger man kemikalier, der minder om kølervæske til biler.

Denne væske strømmer i en række kanaler eller rør, der på ydersiden er forsynet med en sort belægning, fordi det opsuger lysenergien bedst. Selve kanalerne kan være lavet af kobber, der leder varmen bedst.

Solfangeren er som regel forsynet med en glas- eller plastoverdækning, der fungerer som et drivhus og beskytter kanalerne mod vejrliget og fodbolde. Solfangeren vil være isoleret på bagsiden for at holde yderligere på varmen.

En solfanger med et areal på 4 – 6 m2 vil være passende til de flestes behov.