Plus A/S

Skab kreativt planteværksted i det fri

Havemøbler | Skrevet af Plus A/S d. 18. februar 2011

Farverige blomsterkrukker, smukke stauder og spirende stiklinger til bedet. Haveidéerne er mange, men de kan være svære at forene med familielivet i det fri, når boligens uderum mangler et samlingssted for det kreative arbejde.

Derfor bringer danske Plus nu planteværkstedet ud under åben himmel med det nye Cubic plantebord, der hjælper den passionerede haveejer med at holde styr på pottemuld, haveredskaber og nyeste blomsterpåfund.

Holder til hele sæsonen
Plantebordet fra Plus er fremstillet i varmgalvaniseret stål, så familiens blomsterekspert får en holdbar arbejdsstation til hele sæsonen. Det hårdføre materiale kræver intet vedligehold, og det robuste plantebord kan derfor stå ude hele året. Samtidig former vind og vejr bordets overflade, så plantebordet får et fint, patineret udtryk, der står som rustik kontrast til terrassens grønne liv.

Når haveentusiasten giver sig i kast med krukker og stauder, byder det 40 centimeter brede
plantebord på masser af plads til at boltre sig med pottemuld, stiklinger og planteskeer. Samtidig giver bordets højde på 90 centimeter den helt rigtige arbejdsstilling til havearbejdet.


Dekorativ scene for sommeren
Foruden holdbarhed og god plads har Plus sat funktionaliteten i højsædet og udstyret plantebordet med en praktisk hylde, der giver plads til redskaber, krukker og vandkande. På den måde er alle remedier altid inden for rækkevidde, og det hyggelige sysleri bliver ikke afbrudt af ture til og fra skuret.

Samtidig har plantebordet håndtag i begge ender, så det nemt kan flyttes rundt efter behov. Placér for eksempel bordet på terrassen ved siden af sandkassen, så ungernes hyggelige leg forenes med haveejerens planteaktiviteter. Eller bring plantebordet ned i haven som praktisk hjælp ved hånden, når bedet skal plantes til.

Når de kreative udfoldelser afløses af en tiltrængt pause i solen, er det oplagt at placere plantebordet i den solrige krog på terrassen eller altanen. På den måde danner krydderurter, blomsteropsatser og farverige spande en dekorativ scene for sommerens hyggestunder.



Plus A/S

Havens rum er skønne at opholde sig i – hele året. Om sommeren, med lune aftener og middage på terrassen. Om efteråret, hvor du finder en hyggekrog i læ og nyder den lavtstående sol. Om vinteren, med varm kaffe i havepavillonen, mens sneen glitrer. Og om foråret, når haven vågner, og udemøblerne atter rykkes frem.

customer-logo

Firma Adresse

Ådalen 13B
6600 Vejen

Nyeste artikler fra Plus A/S
Skønt cykelskur
Plus A/S
Skønt cykelskur
Læs artikel
CUBIC brændely
Plus A/S
CUBIC brændely
Læs artikel
Hyggelig rustik trallebænk
Plus A/S
Hyggelig rustik trallebænk
Læs artikel
Læ for regn og rusk
Plus A/S
Læ for regn og rusk
Læs artikel
En have med hemmelige rum
Plus A/S
En have med hemmelige rum
Læs artikel
Indret dig med flere hyggerum i haven, fælles gårdmiljø eller tagterrasse
Plus A/S
Indret dig med flere hyggerum i haven, fælles gårdmiljø eller tagterrasse
Læs artikel
Det lille ekstra bord
Plus A/S
Det lille ekstra bord
Læs artikel
PLUS rullende udstilling
Plus A/S
PLUS rullende udstilling
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Efterår & Vinter 2015
Plus A/S
PLUS – opfyld dine havedrømme 2013
Plus A/S
Efterår – og en smuk vinter
Plus A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.