 |
Ritualer, omsorg og behov for kontrol styrer den friske luft i vores boliger |
|
|
|
Når vi åbner vinduet i køkkenet om morgenen, er det ikke så tilfældigt, som man kunne formode. En ny kvalitativ undersøgelse af den danske antropolog Bettina Hauge peger nemlig på, at vores handlinger i hjemmet omkring at lukke frisk luft ind er stærkt ritualiseret, handler om omsorg for vores familie og er forbundet med vores behov for kontrol.
Bettina Hauges undersøgelse: Antropologisk undersøgelse og analyse af betydningen af frisk luft udefra ind i boligen, der er udført for VELUX Gruppen, konkluderer, at det er særligt ved overgangene i hverdagen, at frisk luft udefra har betydning for os i hjemmene. Det handler om, når vi står op, kommer hjem fra arbejde, kommer hjem fra ferie, og det handler om overgangen fra én årstid til en anden.
Vores vaner varierer i forhold til årstiden og i forhold til boligen og boligens rum. Og for mange mennesker er disse vaner eller ritualer et sindsbillede på, at huset lever og ånder og er beboet. Den sociologiske forskning viser, at hverdagslivets praksisser i høj grad styres af vaner – og det er også tilfældet, når det handler om, at lukke frisk luft ind i boligen.
”Undersøgelsen giver et helt unik indblik i de vaner og behov, der er forbundet med at lufte ud i sin bolig. En viden som kan bruges fremadrettet af hele byggebranchen til at opføre eller opgradere bygninger, så de imødekommer brugernes ønske om selv at kunne kontrollere indeklimaet,” siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.
Vi viser omsorg med frisk luft
Utilstrækkelig ventilation gør folk syge, og udluftning handler også om at få lugtgener ud af hjemmet, som fx dårlig eller tung lugt fra badeværelset eller soveværelset. Ved at regulere og kontrollere luftindtaget i boligen føler vi, at vi kan demonstrere omsorg over for vores familie i hjemmet, fordi vi får indflydelse på familiens generelle sundhedstilstand, viser undersøgelsen. Vi sikrer med andre ord, at vores børn lugter friskt og får frisk luft.
Mens hjemmet er ramme for familiens sundhed, er det ifølge Bettina Hauge samtidig en duftkulisse, der repræsenterer, hvem vi er, og hvordan vi gerne vil opfattes af dem, som besøger vores hjem.
”Boligen er med til at afspejle, hvem man er som person, og undersøgelsen er et klart vidnesbyrd om, at boligejere bruger frisk luft til at signalere, hvem de er. Man kan gå så langt som at sige, at ens hjem også er ens lugt. De færreste bryder sig om at invitere gæster hjem i en indelukket bolig med tung luft og dårlig ventilation, de vil langt hellere byde indenfor i en indbydende og velduftende bolig,” siger Jesper Salskov Jensen.
Vores sanselige oplevelse af vores boliger bestemmer også hvordan og hvornår, vi lukker frisk luft ind, og endeligt har vores generelle behov for kontrol i et socio-kulturelt perspektiv også indflydelse. Det handler om vores behov for at have kontrol over vores indtryk – over lugtene i hjemmet.
Ifølge undersøgelsen fokuserer boligejere på at skabe en indbydende bolig, som altid virker frisk, velduftende og genkendelig for husets beboere. Det er med til at give boligejerne en følelse af at være i kontrol over hjemmet, når det handler om sundhedstilstanden i hjemmet.
Endelig viser undersøgelsen, at der er forskel på kvinder og mænds forhold til at lukke frisk luft ind i boligen. Det er primært kvinderne, der åbner vinduerne, mens det er mændene, der lukker dem igen.
Resultater fra undersøgelsen
Udluftning er stærkt vanebestemt. Boligejere lufter ud på bestemte tidspunkter, i de såkaldte overgangsperioder, som når de kommer hjem fra arbejde, retur fra en ferie, når de vågner om morgenen og når årstiderne skifter.
Boligejere lufter ud, fordi de vil være i kontrol over deres hjem. De ønsker at være i kontrol over indeklimaet, familiens sundhed, følelsen af renheden og lugten i boligen samt energi- og varmeforbruget.
Udluftning er med til at reducere fugt- og lugtgener fra fx badeværelset. Boligejere lufter ud for at skabe luftcirkulation inden døre for at sikre, at luften ikke bliver tæt.
Frisk luft giver boligejere mulighed for at have indflydelse på, hvordan gæster opfatter boligen og dens lugt. De bruger frisk luft til at skabe en duftkulisse, der er indbydende og frisk.
Kvinder er typiske dem der åbner vinduer, hvorimod mændene oftere er dem, der lukker vinduerne igen.
Frisk luft i hjemmet associeres med naturen og årstiderne samt glæden ved at kunne nyde en frisk brise. Flere deltagere i undersøgelsen understreger, at naturlig ventilation via vinduerne giver dem mulighed for at sanse omgivelserne og naturen, selvom de er indenfor.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på dybdegående interviews med og observationer af både yngre og ældre familier bosat i større og mindre byer på Sjælland. Deltagerne i undersøgelsen er udvalgt ud fra et kriterium om, at de er bosat i hus. Desuden er deltagerne udvalgt efter alder og beskæftigelse for at sikre en repræsentativ sammensætning af participanter.
Om Bettina Hauge
Bettina Hauge er uddannet antropolog fra Københavns Universitet og har en PhD i sociologi. Bettina Hauge har gennemført adskillige forskningsprojekter inden for teknologi og menneskelig interaktion, senest inden for brugerdreven innovation og intelligente boliger. Bettina Hauge underviser på Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
16 håndværker med smiley fundet |
 |
|
|
|
|
|
|
|
| INDHENT ANDRE HÅNDVÆRKERTILBUD |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
