Danske Boligadvokater

Pas på bolighandel som netauktion

Boligejer | Skrevet af Danske Boligadvokater d. 30. maj 2006

Et større dansk auktionshus, der historisk set hovedsageligt har gjort sig i salg af malerier, møbler og kunstgenstande via auktion, oplyser, at de går med planer om at købe sig ind i et mæglerfirma for at kunne lade auktionshammeren falde over lejligheder, villaer og parcelhuse. Forbrugerrådet og Danske BOLIGadvokater advarer på det kraftigste mod dette, da boligkøbere på den måde vil skulle handle hus i blinde. Det er heller ikke optimalt for sælger, advarer Danske BOLIGadvokater.

Danske BOLIGadvokater, som har årelang og certificeret ekspertise i bolighandel, advarer på det kraftigste mod, at bolighandel i fremtiden kan ske via netauktioner: ”Det er en ualmindelig dårlig idé set både fra køber- og sælgerside. Boligmarkedet anno 2006 er i forvejen uigennemskueligt og ophedet, og kan man i fremtiden købe fast ejendom via en netauktion, bliver markedet og handlerne endnu mere uigennemskuelige. Du ved simpelthen ikke, hvad du byder på, og du har ingen garanti for, at den person, du byder op imod, reelt er købedygtig”, konstaterer Formand for Danske BOLIGadvokater Henrik Høpner og fortsætter: ”Som det alle dage har været naturen i en auktion, bliver byderne typisk kraftigt påvirket af de andres bud, hvorfor prisen konstant presses i vejret, fordi stemningen er til det – det vil naturligvis også ske ved en netauktion. Det er ikke så risikofyldt at købe forbrugsgoder af lavere værdi som et bord eller et ur via en netauktion men at købe en ejendom på den måde er at spille russisk roulette og forbundet med stor risiko. Et boligkøb er ofte en stor investering, og der er mange dokumenter og ydelser i handlen, som er svære for de allerfleste forbrugere at overskue og forstå, og som er vigtige for en vellykket bolighandel uden negative konsekvenser. Det tager en netauktion slet ikke højde for”.

Men det er ikke kun problematisk for køber. Står man for at skulle sælge sit hus og vælger at gøre det via netauktion, kan man risikere, at potentielle boligsøgende holder sig væk fra den pågældende ejendomshandel, fordi der hersker stor nervøsitet i forhold til handler af den størrelsesorden, hvis det skal ske via en netauktion. ”Mange tør simpelthen ikke at købe noget så stort som et hus til 2-3 millioner via en netauktion. Det betyder, at sælger ikke får det reelle billede af interessens omfang. Hvis der er flere interesserede i at købe en bolig, kan sælger heller ikke vælge den køber, han selv er mest tryg ved. I dag har sælger mulighed for at vælge den type køber, han oplever mest tillid til eller fatter sympati for – og det er ikke muligt at styre ved en netauktion”, forklarer Henrik Høpner.

Forbrugerrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening er også modstandere af det større danske auktionshus’ planer om netauktioner. Danske BOLIGadvokater ønsker at advare danske huskøbere og –sælgere mod netauktioner for dermed at sikre forbrugerne. ”Hvis netauktioner bliver en realitet, vil det sandsynligvis gavne boligadvokaterne markeds- og indtjeningsmæssigt, da et stort antal forbrugere formentligt vil føle sig snydt i en netauktion og som konsekvens heraf vil have os til at hjælpe med en oprejsning. Vi skylder imidlertid forbrugerne at hejse flaget nu, for netauktioner vil blot resultere i hushandler med bind for øjnene, og det kan vi simpelthen ikke sidde overhørigt”, slutter Henrik Høpner.

Hvad står Danske BOLIGadvokater for?
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater, der besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. De har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Medlemmerne af foreningen har forpligtet sig til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køber- og sælgerrådgivning.
Herudover stilles der krav til medlemmerne om kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere, at medlemmerne lever op til deres forpligtelser.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 300 medlemmer fordelt over hele landet.



Danske Boligadvokater

customer-logo

Firma Adresse

H.C. Andersens Boulevard 45
1553 København V

Nyeste artikler fra Danske Boligadvokater
Find drømmeboligen via din mobiltelefon SMS BOLIG til 1220
Danske Boligadvokater
Find drømmeboligen via din mobiltelefon SMS BOLIG til 1220
Læs artikel
Dyrt, hvis olietanken ikke er lovlig!
Danske Boligadvokater
Dyrt, hvis olietanken ikke er lovlig!
Læs artikel
De juridiske rådgiveres cowboy-land
Danske Boligadvokater
De juridiske rådgiveres cowboy-land
Læs artikel
Advokatforbehold – en overset del af bolighandlen
Danske Boligadvokater
Advokatforbehold – en overset del af bolighandlen
Læs artikel
At bygge nyt sommerhus…
Danske Boligadvokater
At bygge nyt sommerhus…
Læs artikel
Det kan koste dyrt at lege “jorden er giftig”
Danske Boligadvokater
Det kan koste dyrt at lege “jorden er giftig”
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.