Swisspearl

Mere kulør på boligen

Mur & facade | Skrevet af Swisspearl d. 30. marts 2012

Danske boligejere efterspørger i stigende grad facade- beklædninger der får huset til at udstråle liv og individualitet.

Tendensen til personligt udtryk gennem farvevalg i boligindretningen bevæger sig nu udendørs, hvor farver og konturer på husets facader i disse år er i høj kurs. Danske boligejere efterspørger i stigende grad facadebeklædninger, der får huset til at udstråle liv og individualitet.


Når stuen trænger til en makeover, kan farver gøre meget for at ændre rummets udtryk, f.eks. ved at male endevæggen i en anden farve eller sætte et mønstret tapet op. Tendensen til at lege med farver og materialer har længe været en del af indendørs boligindretning, og gennem de senere år har et stigende antal boligejere valgt også at udtrykke stil og personlighed på husets facade ved valg af nye, farverige facadebeklædninger.

Lette facader giver muligheder
Ifølge Christopher Riekehr, arkitekt M.A.A. og partner i KPF Arkitekter, er især lette facader i spil for tiden. De fås i alle afskygninger, f.eks. fibercement, aluminium, zink, glasfiber, træ og kobber – og der kommer hele tiden nye produkter på markedet.

  • De lette facadeprodukter giver større mulighed for arkitektonisk frihed, for det er nemmere at lave variationer af de mange forskellige materialer, hvoraf de fleste kan tildannes, som man ønsker, fortæller Christopher Riekehr.

    Hos KPF bruges ofte facadebeklædninger af fibercement, blandt andet på grund af materialets styrke, alsidighed og mulighed for et harmonisk udtryk.

  • Fibercement ligner naturmateriale, kræver minimalt vedligehold og har lang levetid. Hvis man ønsker, kan pladerne skæres op i forskellige baner for at give spil i facaden. Det er netop dét, boligejere i stigende grad efterspørger, fordi de gerne vil give huset et unikt facade-look, siger Christopher Riekehr.

    Både med større og mindre tiltag kan farver gøre meget for at pifte boligen op, og netop muligheden for at præge sit hus’ fremtoning efter egen smag tiltrækker mange boligejere.

    Farver fra hele paletten
    Hos Cembrit, som er Danmarks største leverandør inden for byggematerialer i fibercement, ses tendensen tydeligt:

  • Vores kunder vælger farver fra hele paletten. Jeg tror, at vores brede farveudvalg er en medvirkende faktor til, at mange vælger facadebeklædninger i fibercement frem for for eksempel træ. Træ kan selvfølgelig males men kræver til gengæld løbende og tidskrævende vedligehold. Facadeplader i fibercement kan skabe et elegant – og eventuelt utraditionelt – udtryk i både farve og form og behøver næsten intet vedligehold, siger Magnus Sommer, innovationschef i Cembrit.

    Funktionelle facader
    Lette facadebeklædninger har andre fordele end et bredt udvalg i farver og materiale. I nybyggeri giver lette facader blandt andet mulighed for energioptimering, fordi der er mere plads til isolering end i fuldmurede vægge. Der er også boligejere, som vælger komplet, ny facadebeklædning efter tilføjelse af en tilbygning for at skabe visuel helhed i husets ydre. Derudover kan facadeplader desuden benyttes til at forny gavlen eller andre træfacader, som er kendetegnende for danske parcelhuse af ældre dato. Og skulle man på et senere tidspunkt få lyst til et nyt look, er facadeplader af fibercement forholdsvist lette at udskifte.



  • Swisspearl

    Swisspearl giver dig i en letvægt fibercementplade, der fremstilles af cement, mineralfiller, og cellulose fibre. Pladen er udviklet specielt til at modstå det danske klima og passer dermed i al slags vind og vejr.
    Swisspearl tilbyder dig lette vægge der kan modstå lidt mere end andre, så du ikke skal bygge med tunge, murede eller støbte vægge.

    customer-logo

    Firma Adresse

    Gasværksvej 24, 1.
    9000 Aalborg

    Nyeste artikler fra Swisspearl
    Fornuftig fornyelse
    Swisspearl
    Fornuftig fornyelse
    Læs artikel
    Parcelhus blev vendt på hovedet
    Swisspearl
    Parcelhus blev vendt på hovedet
    Læs artikel
    Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
    Swisspearl
    Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
    Læs artikel
    Fra bungalow til boligdrøm
    Swisspearl
    Fra bungalow til boligdrøm
    Læs artikel
    Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
    Swisspearl
    Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
    Læs artikel
    Smuk renovering af klassisk typehus
    Swisspearl
    Smuk renovering af klassisk typehus
    Læs artikel
    Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
    Swisspearl
    Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
    Læs artikel
    Boligmangel truer populære byområder
    Swisspearl
    Boligmangel truer populære byområder
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    HardiePlank facadebeklædning
    Swisspearl
    James Hardie
    Swisspearl
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.