Ofte bruges udtrykket ‘maling’ som en fælles betegnelse for maling, lak og træbeskyttelsesmiddel. Læs mere under gulv for at læse mere om lakering af gulvet.

Maling består af farvestof (pigment), bindemiddel, opløsningsmiddel, fyldstof, hærder og evt. svampedræbende midler.
Det er primært bindemidlet, der giver malingen dens egenskaber i tør form: Glans, slidstyrke, vaskbarhed, osv. Opløsningsmidlet bestemmer, hvordan malingen er at arbejde med: Hvordan lugter den? Hvad skal man rense af med? Osv.

Bindemidler
Bindemidler kan deles i to grupper:

Alkyd.
Her er bindemidlet en såkaldt alkydforbindelse, en polymer, der er opløst i terpentin. Alkydmalinger bruges fortrinsvis til træ, jern og metal og kan give en glat og glansfuld overflade.

Akryl
Akrylmaling kaldes også plasticmaling. Bindemidlet akryl er opslemmet som små bitte korn i vand. Akrylmalinger bruges meget til vægge, lofter og mure, men kan i dag bruges stort set overalt. Akrylmalinger fås i alle glansgrader fra 0 til 90. Jo højere glansgrad, jo højre slidstyrke. Det er også god, dansk boligskik at holde dørkarme, paneler og vinduer blanke, og vægge og lofter matte. Det giver en smuk kontrast.

Opløsningsmidler
Alkydmalinger bruger terpentin som opløsningsmiddel. Akrylmalinger bruger vand.

Vandbaserede malinger er lettere at arbejde med, først og fremmest fordi de ikke kræver terpentin til at rense pensler m.m. med. Det giver også et mere behageligt arbejdsmiljø, fordi man ikke skal stå og male i terpentindampe.

Akrylmalinger kan være lidt vanskeligere at stryge helt glat ud, og visse kvaliteter kan klæbe en anelse selv efter fuldstændig optørring. Man skal derfor overveje, om man vil bruge akrylmaling på steder, hvor malingen bliver slidt eller belastet f.eks. dørkarme, vinduer, bogreoler og bordplader.
Akrylmalinger holder sig og gulner ikke med tiden.

Der er altid udførlige brugsanvisninger på emballagerne, og farvehandleren vil altid kunne rådgive, hvis man spørger omhyggeligt og fortæller, hvad opgaven går ud på.