På landet og i byernes småhuse var trælofterne dominerende op til omkring år 1900.
Ved lofter med synlige bjælker, blev bjælkerne udvalgt således, at de mest fuldkantede blev anvendt i de finere stuer. De kunne være høvlede og profilerede på kanterne, men i de enklere huse var de oftest affasede med skrå kant. Hvis bjælkerne ikke var helt fuldkantede eller regulære, var de ofte indklædt med tynde brædder på siderne og i bunden.
Loftsbrædderne var høvlede og pløjede brædder, og over hver bræddesamling kunne der være en smallere profileret liste, bl. a. for at forhindre snavs fra loftet i at drysse ned i stuen.
En anden udførelse af etageadskillelsen var oplægning af brædder på lister på tværs mellem bjælkerne. Herved kunne bjælkernes højde delvis skjules, og der var samtidig mulighed for indlægning af lerindskud eller isolering i hulrummet op mod bræddebeklædningen på oversiden af bjælkerne.
Senere blev det mere almindeligt at beklæde undersiden af bjælkerne med brædder, som kunne danne underlag for et pudset loft.
Det pudsede loft bestod af sivmåtter (rørvæv), der blev sømmet på forskallingsbrædder og efterfølgende overtrukket med kalkpuds.
I mellemrummet mellem de to bræddelag på hver side af bjælkerne blev der indlagt et indskud af sand eller ler til isolering mod lyd, kulde og brand.
Hvor økonomien tillod det blev det pudsede loft rigt dekoreret med gesimser og loftsrosetter i stuk. Stukarbejdet var et håndværk, der blev udført direkte i pudsen.
Hvor økonomien ikke tillod et pudset loft blev der udført en beklædning af loftet med gulvpap opsat med lister. Paplofterne havde samme funktion som de pudsede lofter, nemlig at hindre neddryssende snavs og give loftet en ensartet, sammenhængende overflade.
De indvendige lofter har ret beset kun én funktion: De skal skjule, hvad der ligger ovenover. Det kan være bjælkelag, brædder eller isoleringsmåtter.
Men lofterne kan være meget forskelligt konstrueret.
Hvordan er loftet konstrueret?
Op til 1950-60 bestod næsten alle lofter af bjælker, der hvilede på ydervægge og bærende skillevægge. På disse bjælker var der sømmet brædder, der var pudset på samme måde som bræddeskillevægge.
På finere steder pudsede man overgangen til væggene op med profiler og satte en roset i midten af rummet til indramning af lysekronens ophæng.
Senere fik man gipspladerne, der også havde en isolerende funktion. De blev oftest sømmet på en tværforskalling under spær eller bjælker.
I 60’erne blev listelofter almindelige. Det var ganske tynde (under 1 cm) lange, profilerede lister, der kunne monteres med skjulte søm og danne en naturtræsoverflade, der samtidig gav et spil af lys og skygge over loftet.
Ofte benyttede man listelofter til at skjule et ekstra lag isolering. I dette tilfælde taler man om nedhængte lofter.
I dag er gipsplader på stål eller træ blevet det mest almindelige, fordi de kan give en helt neutral, plan, fuge- og revnefri loftsflade, der kan males.
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
14 håndværker med smiley fundet |
 |
|
|
|
|
|
|
|
| INDHENT ANDRE HÅNDVÆRKERTILBUD |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
.jpg)
.jpg)
