Når man vil lakere sine trægulve, er det nødvendigt at teste, hvor godt den nye lak forenes med den gamle, og om den nye lak hæfter ordentligt.

Prøven bør laves for alle laktyper:
Lakér et lille stykke af gulvet to gange efter lakkens brugsanvisning. Når andet lag lak er helt tørt, skraber man hårdt med kanten af en nøgle eller mønt. Det skal lakken kunne tåle uden at springe af.

Pas især på ved nye fabrikslakerede gulve. Her kan det være nødvendigt at slibe overfladen, så den bliver ensartet ru, for at sikre en ordentlig vedhæftning – spørg leverandøren af lakken.

Akryl/polyuretanlakkerne er de nyeste produkter inden for vandige gulvlakker. Lakkerne er nemme at arbejde med, og miljømæssigt er de langt at foretrække for andre typer gulvlak. Brugsegenskaberne er fuldt tilstrækkelige i private hjem.

Bindemidlerne akryl og polyuretan giver en meget lys lak, som ikke gulner, og som er slidstærk og bestandig overfor almindelige rengøringsmidler. Lakken får dog først sin fulde styrke, så man kan sætte møbler og tæpper på plads efter ca. 3 døgns hærdning.

Forstærket akryl/polyuretanlak har ekstra slidstyrke, som gør den egnet til rum med stort slid, f.eks. køkken eller entré. De forstærkede akryl/polyuretanlakker har typisk tilnavne som ‘strong’, ‘robust’ eller lignende.

På egetræ kan akryl/ polyuretanlakkerne give skjolder og alvorlig misfarvning på grund af garvesyren i træet – spørg leverandøren af lak og/eller gulv. På mørke træarter giver lakken et lidt andet udseende (mindre ‘dybde’) end andre laktyper.

Uretanalkydlak og isocyanatlak er to gamle kendinge med et betydeligt indhold af opløsningsmidler. Disse laktyper kan kun anbefales, hvor de vandbaserede lakker af en eller anden grund ikke kan bruges.

Uretanalkydlakken gulner en del, og er derfor mindre egnet til lyse træarter.

Isocyanatlak kan ikke anbefales til privat brug, da kun fagfolk, der har gennemgået et godkendt kursus, må arbejde med lakken.