bygogbolig.dk ApS

Krydderurternes A-B-C

Græsplæne og planter | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 22. februar 2002

Læs her den informative oversigt over de mest gængse krydderurter. Hvis der mangler nogle hører vi gerne fra dig.

Chili
Plantens frugter har en meget stærk smag. Frugterne anvendes både tørrede og friske som krydderi. Planten med frugter er også dekorativ som stueplante.

Basilikum (dværg)
Blade brækkes i stykker og anvendes i salat, retter med ost, tomat, pasta, fjerkræ, lamme- og kalvekød. Fin til olier og eddiker. Kan anvendes som stueplante.

Basilikum (opal)
Anvendes som dværg basilikum. De røde blade sætter ekstra farve på salat og kan anvendes som ”grønt” drys på f.eks. røget laks. Kan anvendes som stueplante.

Citron-basilikum
Bladene har en dejlig smag af citron, som sætter smag på fiske- og kødretter. Tørret giver de en dejlig te. Kan også anvendes som stueplante.

Brøndkarse
Anvendes som grønt drys, som salat alene eller i blanding, til suppe eller urtesmør. Højt C- vitamin indhold.

Citronmelise
Bladenes fine citronsmag gør dem velegnede i salater, til fisk, svinekød, dessert og urtete. Fin til kryddereddike.

Bladdild
Bladene er meget aromatiske og velegnede til grønt drys, til fisk, i supper, tærter, brød og kryddersmør. Frøskærmene kan anvendes til syltning, så jævnligt sæsonen igennem.

Skærmdild
Bladene velegnede som grønt drys, til fisk, i supper etc. Frøskærmene anvendes bl.a. til syltede asier og agurker og er smukke i dekorationer. Frøene bruges hele eller malede, hvor der ønskes dildsmag.

Estragon (russisk)
Anvendes bl.a. i sauce, marinader, kryddersmør, fiskeretter og med kylling og tomat indeholder bl.a. A- og C-vitamin.

Fennikel
Bladene hakkes i salater, over kogte grønsager, i supper og til fisk. Frø bruges i sauce, fiskeretter og brød. Stilke i salater og som grøntsag. Knolden som grøntsag, let anisagtig smag.

Karse
Anvendes i kimstadiet som grønt drys, i æggesandwich og supper. Har et højt C- vitaminindhold. Opblød frøene natten før såning i lunkent vand, og smør frø-gelemassen ud på vat eller anden fugtig bund. Kan dyrkes i haven, hvor den bliver ca. 50 cm. høj.

Kommen
Bladene anvendes som persille i råkost, salater, supper og saucer. Frø anvendes i ost brød og til lamme- og fårekød.

Korianter
Frø bruges i tomatchutney, ratatouille, pølser og karryretter. I deserter, supper og grøntsagsretter. De nedre blade som persille i orientalske retter og med karry. Frisk rod koges som grøntsag og tilsættes karry.

Krusemynte
Bladene anvendes til te, gele, sauce og deserter. God til lammekød, med kogevandet til f.eks. ris.

Kørvel
Anvendes til suppe, sauce, grønne dressinger, kryddersmør og som grønt drys på kolde og varme retter. Rig på A- og C- vitamin.

Løvstilke
Smager og dufter som bouillon. Fin i suppe, farsretter og kryddereddike. Smagen er meget gennemtrængende, så urten bør bruges med måde.

Merian
Anvendes hakket i farsretter, salater, saucer og til f.eks. fisk. Kan også bruges som urtete. De tørrede humlelignende blomster er kønne i tørrede blomsterarrangementer.

Bladmynte
Bladmynte er en køn og velduftende krydderurt. Bladene kan anvendes enten tørrede eller friske i salater, supper og gryderetter.

Oregano
Anvendes i farsretter, på pizza, pasta, tomatretter og saucer. De lyserøde blomster kan anvendes til tørrede dekorationer.

Persille (glatbladet)
Meget aromatisk. Velegnet i salater og som grønt drys. Indeholder store mængder karotin, C- og B-vitamin samt mineraler. Spiretiden forkortes ved at sætte frøene i blød natten over før såning.

Kruspersille (darki)
Denne kruspersille har dekorative mørkegrønne blade, som har et kraftigt krøl. Indeholder store mængder karotin og C-vitaminer, samt mineraler. Da det er VITALFRØ, spirer frøet 2-3 uger efter såningen.

Kinapurløg
Smager mildt af hvidløg. Bladene bruges som grønt drys, til farsretter og som almindelig purløg. De hvide blomster kan også spises eller tørres og bruges til blomsterarrangementer.

Purløg
Blomsterne drysses i salater og oste og har en sød, mild purløgssmag. Bladene anvendes som grønt drys i æggeretter med sild, skinke etc. Blomsterne kan bruges til tørrede arrangementer.

Rosmarin
Bladene bruges sparsomt i mange kødretter, især lam og gris, til bagte kartofler, med tomat, kryddereddiker eller kryddersmør. Indgår i provencialsk krydderi. Blomsterne kan drysses i salater, kandiseres eller bruges med sukker i desserter.

Salvie
Anvendes med måde i mange kødretter, til fisk og fjerkræ. I krydderbuket til lever. Findelt i oste, til kryddersmør, urtete og kryddereddike Blomsterne kan drysses i salater eller bruges til urtete.

Syre
De unge blade anvendes i salat, suppe og som spinat. Kogevandet skiftes en gang for at mindske den syrlige smag. Bruges som drys i omeletter, fiskeretter, kød og sauce. Rund smagen af med sukker aldrig salt. Saften kan bruges som pletfjerner.

Timian
Bladene anvendes som krydderi i supper, kød- og fiskeretter. Fortrinlig med tomat og i marinader, sauce og i retter, der simrer i vin som fjerkræ, skaldyr og vildt. Bladene er dekorative i tørrede dekorationer.

Kilde: Dæhnfeldt



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
Læs artikel
Få hjælp til økonomiske besparelser
bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser
Læs artikel
Flotte plankeborde
bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde
Læs artikel
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
Læs artikel
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
Læs artikel
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
Læs artikel
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
Læs artikel
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.