OK a.m.b.a.

Sådan gør du, når du skal vælge en varmepumpe

Energi & miljø | Skrevet af OK a.m.b.a. d. 21. oktober 2014

OK har lavet en oversigt, som gør det nemmere for dig at stille de rigtige spørgsmål, så du i sidste ende finder frem til den rigtige varmepumpe for dig.

Når du skal vælge produkt

COP – hvor effektiv er varmepumpen?
Når du vil undersøge en varmepumpes effektivitet, vil du støde på begrebet COP (også kaldet virkningsgraden). COP fortæller, hvor effektiv varmepumpen er ved én given driftstilstand. Er virkningsgraden f.eks. 4, betyder det, at varmepumpen forbruger 1 kWh strøm og leverer 4 kWh varme igen.

OK’s COP-værdier er målt ved 7 grader, som er middeltemperaturen i Danmark målt hen over hele året.

Dimensioneringen skal passe til huset
Din varmepumpe skal passe til dit hus, hvis du skal have størst mulig effekt ud af den. Og den eneste måde, du kan sikre dig, at din varmepumpe bliver dimensioneret rigtigt, er ved at få en konsulent ud på besøg.

Når du får besøg af en OK-konsulent, får du den bedst mulige vurdering af, hvilken løsning der passer til lige præcis dit hus, din grund, dit varmebehov mv.

Når du skal vælge leverandør
Det er ikke lige meget, hvem du vælger som leverandør af din nye varmepumpe.

Med en solid leverandør i ryggen er du ofte sikret bedre betingelser, når det gælder kvalitet, service, reservedele, mv. Og så er der større sandsynlighed for, at virksomheden lever mindst lige så længe som din varmepumpe.

Få mere at vide om OK som leverandør af varmepumper

Reservedele på lager i mindst 10 år
Selv om der selvfølgelig er garanti på din nye varmepumpe, er det vigtigt at sikre sig, at leverandøren de næste 5-10 år frem i tiden har reservedele liggende til det produkt, du er interesseret i.

Køber du en varmepumpe fra OK, garanterer de, at de har reservedele på lager til netop din varmepumpe i min. 10 år.

Husk serviceeftersyn
Det er vigtigt, at din varmepumpe én gang om året bliver efterset af en uddannet montør for at sikre længst mulig levetid. Hvis du installerer jordvarme eller en varmepumpe med en kølemiddelsfyldning på mere end 1 kg, er et årligt serviceeftersyn lovpligtigt.

Undersøg derfor, om leverandøren råder over veluddannede montører, der kan hjælpe dig med professionel viden om produktet, og som kan stå for eventuelle justeringer og det årlige eftersyn.

Få mere at vide om OK’s serviceeftersyn

Få et præcist tilbud
For at OK kan give dig et præcist tilbud og dermed det bedste beslutningsgrundlag, er det nødvendigt, at du oplyser en række informationer om dit hus, energiforbrug, opvarmningsform, størrelsen på din grund (hvis du ønsker jordvarme) mv.

Sørg også for, hvis du er i kontakt med flere tilbudsgivere, at de alle får de samme oplysninger, så de data og tilbud, du modtager, kan sammenlignes.

Bed altid om at få udleveret de tekniske data på produkterne i henhold til gældende europæisk standard (EN14511).

Når beslutningen er taget
Når du har taget din beslutning om både produkt og leverandør, begynder processen med at etablere varmepumpen.

OK hjælper dig sikkert gennem hele processen, uanset hvilken varmepumpeløsning du har valgt.

Få mere at vide om processen, når du har valgt luft til vand

Få mere at vide om processen, når du har valgt jordvarme

Få personlig rådgivning om varmepumper



OK a.m.b.a.

En varmepumpe er en nem, billig og miljøvenlig løsning, når du skal opvarme dit hus. Varmepumpen udnytter den naturlige energi, der findes i jorden og i luften, og overfører energien til husets opvarmningssystem.

Man kan sige, at den giver solen lidt hjælp med på vejen. Populært sagt fungerer en varmepumpe som et omvendt køleskab.

Effektiv energiudnyttelse
Varmepumper bruger elektricitet. Trods stigende el-priser er det alligevel en rigtig god forretning at anskaffe sig en varmepumpe. For hver enhed elektricitet, du bruger, kan du få op til 5 enheder igen. Udnyttelsen af energien er så effektiv, at en god varmepumpe typisk kan reducere varmeudgifterne med op til 60 %.

Teknisk fungerer varmepumpen ved hjælp af en kompressor, som omdanner temperaturerne i jorden eller luften til en højere temperatur, som føres ind i huset og bruges til opvarmning.

customer-logo

Firma Adresse


Nyeste artikler fra OK a.m.b.a.
10 års leasingaftale – 10 års garanti
OK a.m.b.a.
10 års leasingaftale – 10 års garanti
Læs artikel
Ud med stokerfyret, ind med varmepumpen
OK a.m.b.a.
Ud med stokerfyret, ind med varmepumpen
Læs artikel
Du får hjælp til at vælge og installere din varmepumpe
OK a.m.b.a.
Du får hjælp til at vælge og installere din varmepumpe
Læs artikel
Varmepumpeservice giver tryghed
OK a.m.b.a.
Varmepumpeservice giver tryghed
Læs artikel
Jordvarmepumpe – ideel til dig med et stort varmeforbrug
OK a.m.b.a.
Jordvarmepumpe – ideel til dig med et stort varmeforbrug
Læs artikel
Luft-til-vand varmepumpe – optimal løsning til de fleste husstande
OK a.m.b.a.
Luft-til-vand varmepumpe – optimal løsning til de fleste husstande
Læs artikel
Få den perfekte varmeløsning
OK a.m.b.a.
Få den perfekte varmeløsning
Læs artikel
Nu kan du lease din varmepumpe
OK a.m.b.a.
Nu kan du lease din varmepumpe
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.