bygogbolig.dk ApS

Husdyr i og omkring boligen

Naboret/pligter | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 2. juli 2002

Hunde

Hunde skal føres i snor på gader, veje og i offentlige anlæg, og snoren skal være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Hundens ledsager skal drage omsorg for, at den ikke forurener fortov, gangsti, levende hegn, husfacader eller butiksindgange. Altså: Har man hund, så er det i snor, og man skal samle op efter hunden!

Katte

Det er ikke alle, der bryder sig om at se havens fugle parteret for sjov. Og kattejammer og -stank kan irritere andre meget. Disse ulemper kan minimeres ved at kastrere katten.

For at undgå en indfangning og evt. medtagning af ens egen huskat vil det være en god ide at give katten halsbånd på og lade den mærke med mikrochip eller øretatovering. Begge dele kan foretages hos en dyrlæge/dyreklinik. Mærkningen vil også være en god hjælp, hvis katten en dag skal efterlyses.

Hvis en grundejer er plaget af vilde katte, kan man henvende sig til “Kattens værn” eller andre organisationer, der for et mindre beløb indfanger og medtager kattene.

Høns

Der findes mange lokale regler, som man bør sætte sig ind i for at undgå problemer med naboer og myndigheder, og som grundejer er man henvist til at bruge sin sunde fornuft og dømmekraft, hvis man vil indrette en hønsegård.

Det kan især være et problem, hvis man anskaffer en hane, der jo kan genere naboerne ved sin galen. Hanegal har givet anledning til mange nabotvister rundt om i landet. Et andet problem kan være lugtgener, som dog kan begrænses eller helt undgås ved hyppig renholdelse af hønsegården og nedgravning af hønsemøget.

Måske vil naboen være med på et fælles hønsehold.

Rotter

Hvis der konstateres rotter på grunden, skal kommunen/skadedyrskontrollen tilkaldes, og der vil da gratis blive lagt gift ud eller opstillet fælder, alt efter arten af angrebet. Senere vil virkningen af bekæmpelsen blive kontrolleret. Endvidere undersøges det, om bygningen og kloaksystemet er tilstrækkeligt rottesikret, og om området er tilstrækkeligt ryddeligt.

Hvis rotteplagen skyldes kloakrotter, der som regel kommer ud gennem utætte kloakstikledninger, vil der blive stillet krav om opgravning og reparation af ledningen for grundejerens regning.

For at sikre sig mod denne store udgift, bør man undersøge om ejendommens forsikring også har medtaget skade som følge af utæthed i skjulte rør til vand-, varme-, gas-, olie- og afløbsinstallationer.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
Læs artikel
Få hjælp til økonomiske besparelser
bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser
Læs artikel
Flotte plankeborde
bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde
Læs artikel
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
Læs artikel
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
Læs artikel
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
Læs artikel
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
Læs artikel
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.