Mange af Danmarks omkring 450.000 parcelhuse fra 60’erne og 70’erne har eternittag, som nu trænger til udskiftning.
Hovedparten af de danske eternittage er nedslidte og skal udskiftes. Mange er frostsprængte, hullede og fyldt med mos. Samtidig er eternittaget ifølge Bolius kendt for at være særligt åbent ved rygningen, hvilket giver problemer med fygesne og kraftig regn.
Konstruktionsforstærkning?
Vælger man et tegltag, skal man i nogle tilfælde regne med at skulle forstærke tagkonstruktionen for at kunne bære den ekstra vægt af tegl. Hos flere leverandører af tegltagsten kan man med en professionel ingeniørberegning gratis se, om tagkonstruktionen kan forstærkes.
Ved forstærkning af eksempelvis gitterspærskonstruktionen på længehuse skal man kun regne med mellem 8-15.000 kr. til forstærkningen. Til gengæld holder tegltaget ca. tre gange så lang tid som eternittaget. De gamle asbestholdige eternittage holdt i ca. 40 år. De nye sælges ifølge Bolius med 15 års garanti. Til sammenligning holder tegltag i op til 100 år – mange endda langt længere, hvilket ses på gamle kirker, herregårde eller i brokvarterene i København og andre ældre bymidter, hvoraf mange er flere hundrede år gamle.
Det er samtidig værd at tænke på, at tegltaget stort set er vedligeholdelsesfrit. Tegltagstenene får med tiden en patina, der kun gør taget smukkere. Direktøren for Kalk- og Teglværksforeningen, Tommy Bisgaard, fortæller, at danskernes nationaltag er med røde teglsten:
“Det almindelige vingetegl er simpelthen indbegrebet af dansk byggeri. Det er et smukt materiale, der er meget holdbart.”
Normalt kræver det ikke tilladelse at udskifte taget, men nogle kommuner stiller i lokalplanen særlige krav til tagbelægnings type og tagets udformning. Derfor er det en god idé at kontakte Teknisk Forvaltning, inden man påbegynder projekt ’Nyt tag’.
