Viborent ApS – WoodBlocks

En idé, der klodser

Gulv og tæpper | Skrevet af Viborent ApS – WoodBlocks d. 4. februar 2015

Det skal være enkelt og ligetil…

Håndværkeren havde i de gode gamle dage ofte tid til at lave romantiske krummelurer og flotte profiler ved listearbejdet og ved hjørnesamlinger omkring vinduer og døre. Sådan er det ikke mere – fordi tid koster penge. Hvis du er parat til at betale for det, kan du stadig bestille kunstfærdige håndværkerløsninger; men nu kan du også vælge en meget nemmere og væsentligt billigere løsning – og du kan gøre det selv!

Det er ligegyldigt om du bor i en patriciervilla, en ældre herskabslejlighed eller et parcelhus fra 60’erne eller 70’erne. Hvis du kunne tænke dig at få et nyt design med stilrene og æstetiske rammer, har du nu en ny mulighed:

Med en kvadratisk og dekorativ træklods kan du let og elegant udføre hjørnesamlinger, så de fremstår helt uden “smilehuller” og synlige skævheder. På kort tid kan du således skabe et eksklusivt look omkring vinduer og døre og give de kedelige gulv- og loftlister et helt nyt liv.

Det hele begyndte (selvfølgelig) i en garage
Det hele begyndte med en idé engang i 90’erne. Knud Langhoff, en snedker som stammer fra trekantområdet i Danmark, var flyttet til Norge. I hans lille snedkerværksted i en garage opstod idéen om at producere pynteklodser til hjørnesamlinger. Tanken var at gøre det lettere at tilskære lister – og idéen slog hurtigt an! Snart måtte der ansættes flere folk og erhverves nyt udstyr – og garagen måtte snart udvides til en dobbeltgarage.

I dag foregår produktionen i et snedkerværksted på over 1.000 kvadratmeter med en moderne og avanceret maskinpark. Sjølingstad Snekkerverksted producerer nu over 200 forskellige udgaver af pynteklodser og lister, og virksomheden fortsætter med at produktudvikle og ekspandere.

Nu også i Danmark
En sommerdag i 2012 blev det besluttet at markedsføre produkterne som Woodblocks på det danske marked. Her havde man aldrig set noget tilsvarende, og nyheden er blevet godt modtaget – ikke mindst af gør-det-selv-folket.

I hjertet af Jylland i den lille landsby Feldborg, som også lægger navn til et af Danmarks største statsskovdistrikter, var det naturligt at etablere lager og salg af produkterne. I dag importeres og sælges Woodblocks af handelsfirmaet Viborent ApS i partnerskab med producenten Sjølingstad Snekkerverksted og Åge Christensen, som også er daglig leder.

Woodblocks kan nu købes i netbutikker hos SILVAN, 10-4 Byggemarked og byghjemme.dk.

Fremstillet af verdens mest miljøvenlige råstof
Træ er det mest miljøvenlige materiale, som kan anvendes i byggerier. Woodblocks er fremstillet af 100 % knastfrit fyrretræ fra Nordeuropæiske skove. Her er det helt OK at fælde træer, for her sikrer bæredygtigt skovbrug, at skovene vokser år for år. Ved at anvende CO2-neutrale træprodukter i huset kan du glæde dig over at leve i naturlige og sunde omgivelser.

Træet til Woodblocks er i øvrigt bearbejdet under velordnede og organiserede forhold. Til overfladebehandlede produkter er der anvendt vandbaserede midler, og alt er udført under størst mulig hensyntagen til både det ydre og indre miljø.

Enkelt og ligetil
Du kender det. Det er meget lettere at lave et vinkelret snit på 90 grader end at save lister til, så de passer på nøjagtige mål med perfekte vinkler på 45 grader. De færreste bygninger er nemlig helt lige, og derfor kan det være vanskeligt at montere dørgerigter, vinduesrammer og gulvlister, så det ser ordentligt ud.

Nu skal du kun håndtere vinkelrette samlinger, og alt efter underlagets beskaffenhed kan du med lethed montere Woodblocks med stifter eller lim. Resultatet bliver professionelt og flot.

Til at rende om hjørner med
Der findes Woodblocks og lister til næsten alle typer hjørnesamlinger samt skygge- eller stuklister. I alle tilfælde bliver monteringen af lister meget lettere

  • ved overgang fra dørgerigt til gulvliste
  • øverst på dørgerigter
  • ved gulvet, hvor gulvlisterne mødes
  • ved loftet, hvor skygge- eller stuklister mødes
  • ved udvendige hjørner ved gulv og loft

    Uden de store armbevægelser
    Man kan hurtigt komme til at gabe over for meget, når huset skal moderniseres eller have en smartere indretning. Frem for at udskifte alting, kan du imidlertid sagtens nøjes med at genanvende boligens nuværende lister – og tilføje et nyt look med Woodblocks – enten i hele boligen eller i et enkelt rum, som for eksempel en hall.

    Somme tider skal der ikke så meget til. Med den lille træklods kan småfejl og revner nemt skjules – og på kort tid er boligens kedelige standardlister og hjørnesamlinger blevet elegante og eksklusive at se på.

    Hvis du kan se potentialet, er det bare om at komme i gang.

    En firkantet træklods? Tja, nogle gange er de mest enkle idéer også de mest geniale…



  • Viborent ApS – WoodBlocks

    customer-logo

    Firma Adresse


    Kontaktoplysninger

    E-mail: Telefon: Hjemmeside:

    Desværre, vi fandt ikke nogen artikler om emnet

    Brochurer
    WoodBlocks dekoration
    Viborent ApS – WoodBlocks
    WoodBlocks fliser
    Viborent ApS – WoodBlocks
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.