Danske Boligadvokater

Det kan koste dyrt at lege “jorden er giftig”

Boligejer | Skrevet af Danske Boligadvokater d. 30. maj 2006

Man investerer i sit livs drømmebolig og føler sig tryg i forvisningen om, at alt i forbindelse med hus, grund og selve handlen er i den skønneste orden. Lige indtil man et par år senere i forbindelse med en ny tilbygning aner en mørkfarvning i jorden på matriklen og finder ud af, at der ligger en anselig mængde olie under havemulden. En sådan opdagelse er desværre ikke enestående i dagens Danmark, og DR’s forbrugerprogram Kontant havde forleden aften en række eksempler på danskere, som er kommet rigtigt galt af sted og som konsekvens heraf må leve med store værdiforringelser på boligen på op til 1 million kroner.

”Når man leder efter fast ejendom, er det uhyre vigtigt, at man er opmærksom på de specifikke miljøforhold, der relaterer sig til dén bolig, man forelsker sig i. Også selvom vejret ikke er til udendørsaktiviteter! Vi får løbende sager ind, hvor boligejere er kommet grueligt galt af sted, fordi en grund for eksempel viser sig at være forurenet, alle fralægger sig ansvar, og husejeren står i en forfærdelig knibe. Eksempelvis er oprensning af olie ikke nogen billig affære – det koster desværre let flere hundrede tusinde kroner. Og nogle gange mere. Den almindelige ejerskifteforsikring dækker ikke den slags miljøsager, og det er kun de færreste, der er klar over det. Man kan imidlertid vælge den udvidede dækning på en ejerskifteforsikring, som hos nogle selskaber omfatter forhold på grunden, herunder forurening. Her vil der dog typisk være en max-grænse på 300.000 kroner”, forklarer Formand for Danske BOLIGadvokater Henrik Høpner.

For at undgå en katastrofal værdiforringelse af boligen, blandt andet som følge af en forureningssag, er det helt afgørende at få uvildig rådgivning, når købeprocessen er i gang. Det er i den fase, at de ubehagelige overraskelser kan stoppes.

”Faktum er, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant. Køber har derfor et klart behov for uvildig rådgivning i købeprocessen, også hvad gælder retssikkerhed i forhold til kommune, tidligere ejere etc. Man bør derfor altid tage kontakt til en advokat, allerede når overvejelserne om at købe bolig opstår. Advokaten får hermed de bedste muligheder for at gennemgå sagen og rådgive om eventuelle problemstillinger, allerede inden køber skriver under på købsaftalen. Har man imidlertid ikke har taget kontakt til en advokat, inden man føler sig nødsaget til at underskrive bør man sikre sig at der indføjes et advokatforbehold i købsaftalen. Så koster det nemlig ikke noget at fortryde handlen, hvis advokaten finder ud af, at der fx er en olieforurening på grunden, eller hvis der er andre forhold der giver anledning til bekymring. I advokatforbeholdet er det vigtigt, at man sikrer sin advokat mindst tre hverdages frist til at få checket handlen i alle ender og kanter. For det andet bør advokatforbeholdet gøre klart, at advokaten skal kunne godkende købsaftalen i dens helhed og ikke kun det juridiske indhold”, slutter Henrik Høpner.

Fakta om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater, der besidder et højt fagligt niveau inden for boligrådgivning. De har fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Medlemmerne af foreningen har forpligtet sig til at anvende foreningens koncepter for henholdsvis køber- og sælgerrådgivning. Herudover stilles der krav til medlemmerne om kursusdeltagelse, og alle medlemmer er forpligtet til at modtage besøg af en auditor, som skal kontrollere, at medlemmerne lever op til deres forpligtelser.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag omkring 300 medlemmer fordelt over hele landet.



Danske Boligadvokater

customer-logo

Firma Adresse

H.C. Andersens Boulevard 45
1553 København V

Nyeste artikler fra Danske Boligadvokater
Find drømmeboligen via din mobiltelefon SMS BOLIG til 1220
Danske Boligadvokater
Find drømmeboligen via din mobiltelefon SMS BOLIG til 1220
Læs artikel
Dyrt, hvis olietanken ikke er lovlig!
Danske Boligadvokater
Dyrt, hvis olietanken ikke er lovlig!
Læs artikel
De juridiske rådgiveres cowboy-land
Danske Boligadvokater
De juridiske rådgiveres cowboy-land
Læs artikel
Advokatforbehold – en overset del af bolighandlen
Danske Boligadvokater
Advokatforbehold – en overset del af bolighandlen
Læs artikel
At bygge nyt sommerhus…
Danske Boligadvokater
At bygge nyt sommerhus…
Læs artikel
Det kan koste dyrt at lege “jorden er giftig”
Danske Boligadvokater
Det kan koste dyrt at lege “jorden er giftig”
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.