bygogbolig.dk ApS

Danskerne knokler løs i hus og have om sommeren

Haven | Skrevet af bygogbolig.dk ApS d. 23. juli 2015

Selvom vejret har været ustabilt, trækker hus- og havearbejdet mange udenfor. For danskerne er vilde med at bruge tid og penge på deres haver og boligprojekter i ferien, viser en ny undersøgelse fra Ferratum. Men vi er slet ikke så flittige som østeuropæerne.

Sommerferien er over os, men det betyder ikke afslapning for alle. Mange danskere ser deres snit til at få styr på haven eller færdiggøre de boligprojekter, der ligger brak i hverdagen. Pludselig er der tid til at gribe penslen og få brugt den spand Pinotex, der står og venter ude i garagen. Og i takt med, at temperaturen stiger, skyder ukrudtet voldsomt op og truer med at overtage køkkenhaven og blomsterbedene – lugning må der til.

Danskerne er et folkefærd, der godt kan lide at bruge tid og penge på deres have og bolig. Ferratum har spurgt 5.600 kunder i alderen 21-65 år i 16 europæiske lande om deres forbrug om sommeren. Undersøgelsen viser, at hele 10 procent af de adspurgte danskere gerne går en tur med kratrydderen eller svinger hammeren, selvom kalenderen viser ferie. Dermed kommer hus- og haveprojekter ind på en delt femteplads, ved siden af familiebegivenheder, på barometret over, hvad danskerne prioriterer om sommeren.


Ikke så flittige som østeuropæerne
Danskernes glæde og lyst til at gå i haven og pusle om blomsterne eller banke et redskabsskur op er dog intet i sammenligning med befolkningerne i Bulgarien og Letland, der om nogen må siges at have grønne fingre og hænderne ordentligt skruet på. De tager prisen som de mest have-gale og gør-det-selv-agtige folk ifølge undersøgelsen fra Ferratum.

Hele 21 procent af bulgarerne og 19 procent af letterne bruger gerne tid og penge på deres have og gør det selv i deres sommerbudget. Denne valgmulighed er den mest populære overhovedet i de to lande og kommer foran valgmuligheder som ferie i hjemlandet og sociale aktiviteter med familie og venner.

Undersøgelsen fra Ferratum viser, at danskerne især er glade for at holde ferie i Danmark, fester og hygge med familie og venner og udlandsrejser. Sammenlignet med resten af Europa er danskerne dog de rene nærigpinde med et forbrug, der svarer til 26,5 procent af deres månedlige husstandsindkomst. Estere og lettere lander helt i top i forbrugsbarometret og bruger godt 60 procent af deres månedlige husstandsindkomst, når det er sommerferie.

Facts fra Ferratums sommerbarometer:
Nej tak til Harzen. Befolkningen i Tyskland er ikke begejstret for at rejse i eget land. Kun 12 procent af tyskerne prioriterer at holde ferie i det store naboland mod syd.
Europæerne prioriterer ikke børneaktiviteter særligt højt om sommeren, kun indbyggerne i Rumænien, hvor 12 procent af de adspurgte svarer, at de prioriterer børn. Dermed kommer børneaktiviteter ind på en fjerdeplads på det rumænske sommerbarometer.

Sportsevents er den store taber i det samlede europæiske sommerbarometer. Det kan skyldes fraværet af store begivenheder som OL og EM i fodbold.

Europæerne elsker sommertøj og mode. Samlet set kommer sommertøj ind på en tredjeplads over, hvilke ting europæerne prioriterer. Befolkningerne i Kroatien og Litauen er de mest fashion-afhængige.
70 procent af de adspurgte europæere mener, at de vil bruge det samme beløb eller mere på sommerferien i år end sidste år.



Om undersøgelsen:
Spørgeundersøgelsen blev foretaget med Ferratum Groups aktive kunder i 16 europæiske lande som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Indkomster blev angivet i det enkelte lands valuta. Resultaterne er justeret i forhold til det enkelte områdes købekraft, baseret på 2014-tal fra Verdensbanken. 5.685 husholdninger besvarede undersøgelsen i perioden 25. maj til 26. juni 2015. Respondenterne var i alderen 21-65 år og 60 procent var kvinder.



customer-logo

Firma Adresse

Usserød Kongevej 80
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
bygogbolig.dk ApS
Få en vintønde som cool bar i mandehulen
Læs artikel
Få hjælp til økonomiske besparelser
bygogbolig.dk ApS
Få hjælp til økonomiske besparelser
Læs artikel
Flotte plankeborde
bygogbolig.dk ApS
Flotte plankeborde
Læs artikel
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
bygogbolig.dk ApS
Hvordan ser fremtiden ud for byggeriet?
Læs artikel
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
bygogbolig.dk ApS
Boligejeres uvidenhed kan ende i bødestraf og erstatning
Læs artikel
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
bygogbolig.dk ApS
Vi ønsker os flere lærepladser til jul
Læs artikel
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
bygogbolig.dk ApS
Jordkørsel og materialer til bygge- & anlægsopgaver
Læs artikel
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
bygogbolig.dk ApS
Nemt Fundament har skruet sig fast i Nansensgade
Læs artikel
Indlæs flere artikler...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.