Hver femte elev på skolerne i norden mener, at indeklimaet er rigtigt dårligt, og hver tredje af dem mener heller ikke, at de lærer tilstrækkeligt, fordi indeklimaet er for dårligt, viser en undersøgelse udarbejdet af Center for Undervisningsmiljø. Et sundt indeklima bidrager til øget indlæring og kræver derfor, at skolerne bygges af gode og sunde materialer.
“Evnen til at løse koncentrationskrævende opgaver hos børn forringes med op til 15 procent, når de opholder sig i lokaler med dårlig luftkvalitet mht. ventilation og temperatur” udtaler Pawel Wargocki, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet i Research Report on Effects of HVAC On Student Performance.
Debatten om undervisningskvalitet og skolereformens mål om øget indlæring bør også omfatte kvaliteten af de fysiske rammer, nemlig selve skolen, som eleverne skal undervises i. Gennem de seneste år er der lukket utallige mindre skoler, og eleverne er flyttet til større skoler. På mange af de større skoler er elevantallet efterhånden så højt, at en udbygning er nødvendig. Samtidig er en række skoler rundt omkring i Danmark ramt af direkte sundhedsskadeligt indeklima pga. fortidens fejlvurdering og fejlinvestering i nye byggematerialer. Historier om PCB, asbestlofter og skimmesvamp er blevet en del af skoledebatten.
Støj, temperatur og naturlig fugtregulering
Center for Undervisningsmiljø har udført en række undersøgelser på nordiske skoler, som viser, at 20 % af eleverne i indskolingen oplever et dårligt indeklima. Knap 30 % af de elever, der oplever et rigtigt dårligt indeklima, mener også, at de ikke lærer ret meget eller kun nogle gange i skolen. Dette står i skarp kontrast til skoler med et godt indeklima, hvor det kun er 4 % af eleverne, der ofte keder sig.
Indeklimaet i klasselokalet er en kombination af lyde, varme, lugte, kulde, træk og fugt. Det gælder derfor om at vælge byggematerialer, som ikke gør disse forhold værre, men tværtimod reducerer eller håndterer både lyd, varmepåvirkninger, kulde, lugtproblemer og fugt.
Der er ganske få materialer, som har samtlige af disse egenskaber. Det murede byggeri er et af dem. Murværk er så tungt og tæt, at støj dæmpes, hvorimod lettere materialer tillader lyden at vandre mellem lokalerne. Samtidig har en murstensvæg den evne, at de kan optage og afgive varme og kan derigennem skabe en mere stabil temperatur i lokalerne. Når det gælder fugt, fungerer mursten på samme måde. Den kan tåle at optage luftfugtigheden og afgiver den igen, når luften i lokalet bliver tør. Visse lugtstoffer bindes også i tegl og afgives efterfølgende i små mængder.
”I Sverige og Norge ser vi skoler, der fravælger lette materialer som f.eks. træ og gips til fordel for tegl, netop på grund af de indeklimamæssige fordele og pga. murværks styrke og holdbarhed. En murstensvæg kan holde til meget og kræver meget lidt vedligehold, hvilket gør drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne væsentligt lavere end ved brug af de fleste andre byggematerialer” forklarer Tommy Bisgaard og henviser til rapporten ”Sammenligning af driftsomkostninger på forskellige vægtyper” udarbejdet af White.
Rapporten viser, at sammenlignet med andre byggematerialer, så er teglbygningers holdbarhed og evne til at modstå slitage og nedslidning bemærkelsesværdig.
”Når skoler skal udvides, er det helt afgørende at se på både arkitektur og byggematerialer, der har lang levetid, er bæredygtige og fremfor alt gavner det indeklima, som er med til at sikre eleverne et godt læringsmiljø og dermed en god uddannelse” fastslår Tommy Bisgaard.
