VELUX Danmark A/S

Dagslysdrømmen blev opfyldt

Døre & vinduer | Skrevet af VELUX Danmark A/S d. 10. november 2010

Familien Simonsen gik for et år siden ind i projekt ’Bolig for Livet’ med VELUX Gruppen og VELFAC for at undersøge, hvordan aktivhuset fungerede som hjem. Det er målet med boligen, at energiforbrug, komfort og arkitektur går op i en højere enhed. Mens familien agerede testfamilie i aktivhuset gennemgik familiens egen traditionelle 1½ plans 70’er villa en omfattende dagslysrenovering – stærkt inspireret af deres ophold i ’Bolig for Livet’.


”Dagslysindfaldet i aktivhuset stod i skarp kontrast til lysindfaldet i vores egen bolig. Mens vi boede i aktivhuset, blev vi opmærksomme på, hvor meget dagslyset betyder for vores livskvalitet. Derfor besluttede vi at tage det bedste fra ’Bolig for Livet’ med hjem i vores eget hus og gå efter en løsning med optimalt og maksimalt lysindfald fra mange ovenlysvinduer. Det rigelige dagslys i kombination med det tre gange tre meter store hul, som vi har etableret i mellem etagerne, giver en helt anderledes fornemmelse af rummelighed i hele huset”, siger Sverre Simonsen

Dagslysforholdene i ’Bolig for Livet’ er optimeret ved at give huset et stort vinduesareal, der breder sig i alle fire facader og i taget. Forhold som giver aktivhuset en helt unik kontakt til omgivelserne, udsigt til naturen og store mængder af dagslys. Det har været altafgørende for både familien og VELUX, der har rådgivet om ombygningen, at skabe samme optimale dagslysforhold, som familien levede med i ’Bolig for Livet’.

”Vores arkitekt, Brian Wendin, har arbejdet målrettet med at optimere de overordnede dagslysforhold i familiens bolig. I stuen og køkken-alrummet er der kommet så meget dagslys, at det minder om de dagslysforhold, familien har været vant til fra deres hverdag i aktivhuset. Det unikke ved den slags huse er netop den optimale udnyttelse af de bæredygtige ressourcer som sollyset”, siger Jesper Salskov Jensen, direktør, VELUX Danmark A/S.

Mere lys og luft
Med hele 11 ovenlysvinduer i taget, der samtidigt blev udskiftet under den omfattende renovering, har dagslys og adgangen til frisk luft fået absolut topprioritet. Arkitekten åbnede samtidig op mellem boligens to plan, og integrerede dermed etagerne med luft og lys. I stueetagen har forældrene indrettet soveværelse og kontor overfor køkken-alrum og stue, mens de tre børneværelser og en ekstra stue befinder sig ovenpå.

”Før ombygningen var etagerne i vores hus meget adskilte, og vi brugte næsten aldrig stuen på 1. sal, fordi der virkede så langt derop. Nu har vi fået et stort køkken-alrum med højt til loftet og med god kontakt til stuen på 1. sal. Køkken-alrummet har på den måde fået en samlende funktion, der forener begge etager og skaber lys og luft. Ombygningen har givet liv til hele huset, der før blot var levende i stueplan med en sovesal på første”, siger Sverre Simonsen.

Naturen ind i hjemmet
Før var der ikke ovenlysvinduer i familiens køkken-alrum, men et klassisk vinduesparti mod terrassen mod vest samt et kvadratisk facadevindue mod syd i rummet. Her fik familien indbygget tre høje, smalle vinduer ved siden af hinanden for at skabe et afstemt forhold mellem udkig og begrænset indsyn fra gaden. Desuden blev der indbygget fire fjernbetjente ovenlysvinduer i Danneborgs formation over køkken-alrummet for at give et naturligt lysindfald og mulighed for at lufte ud i rummet. På alle ovenlysvinduer er der monteret udvendige markiser, så familien kan regulere, hvor meget solvarme der kommer igennem vinduerne. Om sommeren reducerer markisen risiko for overophedning og skaber derfor bedre indeklima og komfort. Om vinteren kan de invendige gardiner forbedre vinduernes isoleringsevne. Bruger familien både de indvendige og udvendige solafskærmningsprodukter korrekt, er der således både indeklimamæssige fordele og energibesparelser at hente.

”VELUX arkitekt har fået haven og omgivelserne mere ind i boligen. Ovenlysvinduerne i køkken-alrummet giver udsigt til familiens have fra opholdsstuen på 1. sal, hvor der også er sat østvendte ovenlysvinduer ind. Dagslysrenoveringen har skabt større sammenhæng mellem ude og inde, og familien Simonsen har fået bedre mulighed for at styre indeklimaet og bl.a. bruge den friske luft på stort set samme måde som i aktivhuset”, siger Jesper Salskov Jensen, direktør, VELUX Danmark A/S.

I forældrenes soveværelse i stueetagen er der blevet placeret et nyt højt, smalt vindue mod haven, der giver et mere balanceret lysindfald, og i badeværelset på 1. sal er der indsat to VELUX ovenlysvinduer. Alt i alt meget mere lys og luft i familien Simonsens hus. Lys i mængder er godt på rette tid, derfor er der i familiens soverum er monteret mørklægningsgardiner, så familiens medlemmer ikke blive vækket af den tidlige morgensol.

Læs mere om ’Bolig for Livet’, dagslysløsninger og afskærmning på www.velux.dk.



customer-logo

Firma Adresse

Breeltevej 18
2970 Hørsholm

Nyeste artikler fra VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
VELUX Danmark A/S
Dug på ruder udvendigt…
Læs artikel
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
VELUX Danmark A/S
Elegant ovenlys i huset med fladt tag
Læs artikel
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
VELUX Danmark A/S
Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
Læs artikel
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
VELUX Danmark A/S
Langebjergskolen foran på indeklimafronten
Læs artikel
Fordi lys skaber liv
VELUX Danmark A/S
Fordi lys skaber liv
Læs artikel
Slip af med juleosen – fem gode råd
VELUX Danmark A/S
Slip af med juleosen – fem gode råd
Læs artikel
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
VELUX Danmark A/S
Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
Læs artikel
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
VELUX Danmark A/S
Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
Circadian House
VELUX Danmark A/S
VELUX solvarme
VELUX Danmark A/S
Få det hele med
VELUX Danmark A/S
Velux lysningspaneler
VELUX Danmark A/S
Sommerhus brochure
VELUX Danmark A/S
Vedligehold og få større udbytte af din ovenlysløsning
VELUX Danmark A/S
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.