DANSKE TEGL

Dårligt indeklima forringer danskernes livskvalitet

Huset | Skrevet af DANSKE TEGL d. 25. juli 2012

Der er kommet mere fokus på indeklima, sundhed, velvære og komfort. Det skyldes blandt andet forskning, som påviser sammenhæng mellem dårligt indeklima og sygdom.

Velvære og livskvalitet er blevet nøgleord i dagens samfund. Danskerne vil have et liv med trivsel, et minimum af stress og et godt helbred. Når man ser på, hvordan man kan optimere livsbetingelserne, er det helt afgørende at inkludere boligens fysiske rammer, for de fleste tilbringer helt op til 80-90 % af tid inden døre, og det gør dårligt indeklima til en af de absolutte hovedsynder, når det kommer til sygdom og utilpashed, som betyder flere sygedage og forringet koncentrationsevne og produktivitet.


“Hvis vi ikke satser på sunde byggematerialer og gode byggeskikke, vil vores livskvalitet og komfort forringes markant. Vi ser mange livsstilssygdomme, som skyldes vores måde at leve og bo på. Flere danskere har et dagligt behov for f.eks. astmamedicin, som de måske ville kunne undvære, hvis vores bygninger var opført i bedre materialer,” udtaler Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og teglværksforeningen.

Støv, støj og skimmel
Blandt de helt store helbredssyndere er dårlig indeluft i form af lugt, formaldehyd og fugt, støjgener, træk, støvpartikler og skimmelsvampe, som hurtigt breder sig. Derfor kan det betale sig at vælge byggematerialer som f.eks. mursten, som kan nedbringe og i flere tilfælde helt fjerne de sundhedsskadelige forhold. Dette er det vigtigt at tænke på, idet vore huse nu bygges meget tætte og uden naturlig ventilation gennem utætheder i konstruktionen.

Erfaringer fra flere forsøgsprojekter som f.eks. Komfort Husene i Vejle viser, at murede indervægge sikrer et godt indeklima. Det skyldes blandt andet, at mursten akkumulerer overskudsvarme og afgiver den igen, når temperaturen falder. Murstenene absorberer fugt – en klar fordel både ved bad, madlavning og tøjvask, og samtidig virker de lydisolerende og har en meget lav efterklang, så eventuelle støjgener mindskes. Alle vigtige elementer, når man ser på, hvordan livskvalitet præges af de fysiske rammer.

55 % af danskerne har problemer med dug på vinduerne
48 % har problemer med høj luftfugtighed
35 % finder det svært at opnå den ønskede temperatur i et eller flere rum om vinteren
23 % oplever misfarvninger på ydervægge, f.eks. bag senge og møbler, der står klods op ad ydervæggen
21 % har erfaret, at beboere og gæster kan lugte mug i huset Kilde: Rockwool.



DANSKE TEGL

Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

customer-logo

Firma Adresse

Nørre Voldgade 48
1358 København K

Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Læs artikel
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
DANSKE TEGL
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
Læs artikel
Hun sender teglet ind i fremtiden
DANSKE TEGL
Hun sender teglet ind i fremtiden
Læs artikel
Teglbranchen accelererer på innovation!
DANSKE TEGL
Teglbranchen accelererer på innovation!
Læs artikel
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
DANSKE TEGL
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
Læs artikel
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
DANSKE TEGL
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
Læs artikel
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
DANSKE TEGL
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
Læs artikel
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
DANSKE TEGL
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Whiterapport Resume
DANSKE TEGL
Sunde huse der holder
DANSKE TEGL
TEMA – Bæredygtigt
DANSKE TEGL
DTU-rapport
DANSKE TEGL
Muret byggeri giver sundt indeklima
DANSKE TEGL
Muret byggeri og indeklima
DANSKE TEGL
Når først du har boet i et teglhus, kunne du ikke drømme om at bo i andet
DANSKE TEGL
Rapport 2011.08.08
DANSKE TEGL
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.