DANSKE TEGL

Certifikat og topkarakter til Sorø-virksomhed

Huset | Skrevet af DANSKE TEGL d. 2. august 2012

Sorøs ældste tømrer- og snedkervirksomhed, KOPP, får topkarakter i taglægning af Teknologisk Institut og indgår samtidig samarbejde med Nordens førende leverandør af tagmaterialer.

“Vi er enormt glade for certifikatet, som er resultat af et uddannelsesforløb på bl.a. Construction College i Aalborg og efterfølgende uvildig vurdering af Teknologisk Institut”, fortæller Lars Mouritsen, ejer af KOPP Sorø. Med certifikatet følger et partnerskab med tagkoncernen Monier, hvor KOPP Sorø nu er områdets lokale tagpartner.


“I vores område er der rigtig mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne med nedslidte eternittage, som trænger til en udskiftning. Her råder Monier over en lang række tagløsninger, som er designet til de tagkonstruktioner, der blev anvendt på parcelhusene for 40-50 år siden”, forklarer Lars Mouritsen. Han peger også på de mange industri- og landbrugsbygninger, som findes i det midt- og vestsjællandske; mange af dem er fra samme periode og står også over for større tagrenoveringer. I løbet af sommermånederne skal KOPP lægge 3.400 m2 tegltag.

Til trods for krisen i byggebranchen er der travlhed hos KOPP, som arbejder målrettet på at opbygge et særligt specialområde for ombygning og vedligeholdelse for kædebutikker i hele Danmark.

“Vi arbejder for øjeblikket med at opgradere ca. 40 Lidl-butikker over hele landet. De skal alle have indrettet en bagerafdeling, og det kræver ikke bare godt håndværk, men også indsigt og erfaring i at arbejde i levnedsmiddelområder, hvor der fx ikke må støves”, fortæller tømrer- og snedkermesteren.

KOPP Sorø dækker alle håndværksfagene og kan derfor løse alle opgaverne i forbindelse med ombygning eller energirenovering.

“Det er vores erfaring, at boligejerne gerne vil slippe for bøvlet med at koordinere de forskellige håndværksfag og gerne vil nøjes med én samarbejdspartner. Derfor har vi samlet alle håndværksfagene i samme virksomhed”, slutter Lars Mouritsen. KOPP tilbyder gratis opmåling og tilbud uanset, om det fx gælder vinduesudskiftning eller nyt tag.

Yderligere informationer:
Lars Mouritsen
Mobil 23 38 85 00
larsm@kopp-soroe.dk

Virksomhedsinformation:
Kopp Sorø er Sorøs ældste tømrer- og snedkervirksomhed.
Vi beskæftiger dygtige håndværkere inden for tømrer-, snedker, -murer og malerfagene.
Derfor vil vi altid være i stand til at sammensætte det allerbedste hold til en opgave med
håndværkere, vi kender og respekterer. Kopp Sorø er medlem af Dansk Håndværk og er certificeret Monier tagpartner. Se mere på www.kopp-sorø.dk



DANSKE TEGL

Former og farver – store og små. På højkant eller på langs. Med glaseret eller ru overflade. Der er masser af muligheder med et murstenshus med tegltag. Du kan vælge en farve til taget, en anden eller flere til facade og en helt tredje eller fjerde til teglbelægningen foran huset og i haven.

Du kan mure i kreative mønstre og vælge en spændende farve til mørtlen. Begrænsningerne er ikke givet af byggematerialerne, for mursten og tagsten er nogle af byggeriets mindste og mest spændende ”byggeklodser”. Du må faktisk selv sætte begrænsninger. Dette kan være vanskeligt, da der nemt kan være millioner af kombinationsmuligheder. Det er som at have et sæt ”legoklodser”, bare i stor skala. Her kan du få inspiration til både hus og have. Det kan også betale sig at gå en tur i kvarteret og se, hvad andre har fundet på med deres murede huse med tegltage.

customer-logo

Firma Adresse

Nørre Voldgade 48
1358 København K

Nyeste artikler fra DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
DANSKE TEGL
Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Læs artikel
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
DANSKE TEGL
Unikke facadeudtryk hitter i moderne arkitektur
Læs artikel
Hun sender teglet ind i fremtiden
DANSKE TEGL
Hun sender teglet ind i fremtiden
Læs artikel
Teglbranchen accelererer på innovation!
DANSKE TEGL
Teglbranchen accelererer på innovation!
Læs artikel
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
DANSKE TEGL
Flere boligkøbere vil have bæredygtig kvalitet
Læs artikel
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
DANSKE TEGL
Teglbranchen kræver miljøvaredeklaration fra ”vugge-til-grav”
Læs artikel
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
DANSKE TEGL
Bæredygtigt og sundt skolebyggeri hitter
Læs artikel
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
DANSKE TEGL
Våd vinter øger risiko for alvorlige fugtskader, som skyldes dårlige tage
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Whiterapport
DANSKE TEGL
TEMA, Bæredygtigt Byggeri – Den sociale dimension
DANSKE TEGL
DTU-rapport
DANSKE TEGL
Whiterapport Resume
DANSKE TEGL
TEMA – Passivhuse & Tegl
DANSKE TEGL
Det murede hus
DANSKE TEGL
TEMA – Bæredygtigt
DANSKE TEGL
Rapport 2011.08.08
DANSKE TEGL
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.