Swisspearl

Cembrit prioriterer sikkerhed med stærk ovenlysplade

Håndværker | Skrevet af Swisspearl d. 3. september 2014

Byggevirksomheden Cembrit udfaser nu de udbredte PVC-ovenlysplader til fordel for de stærkere plader af polycarbonat. Det sker i bestræbelserne på at reducere risikoen for fald og styrt, der i dag er den hyppigste årsag til arbejdsulykker i byggeriet i Danmark.

3. september 2014 – Byggevirksomheden Cembrit har besluttet at udfase ovenlysplader fremstillet i PVC, og det sker til trods for, at PVC-pladerne igennem mange år har været blandt de mest populære ovenlysplader.

Baggrunden for beslutningen er ifølge administrerende direktør i Cembrit Mogens Fisker, at ovenlysplader i PVC giver anledning til farlige situationer på taget, der kunne have været undgået ved brug af ovenlysplader i et stærkere og mere bestandigt materiale som polycarbonat.

– Ovenlysplader er ubetinget tagets svageste punkt, og derfor mener vi, det er oplagt at prioritere sikkerheden på det område ved konsekvent at bruge ovenlysplader af polycarbonat, siger Mogens Fisker.

– Og selv om nye PVC-ovenlysplader ved helt korrekt montering kan godkendes som trædefaste, så ser vi ingen grund til at udsætte folk for risikoen ved at falde igennem et tag, når der nu findes et alternativt materiale, der dels er stærkere og dels er langt bedre til at bevare styrken over tid, fortsætter han med henvisning til ovenlysplader i polycarbonat.

I alles interesse
Ovenlysplader i polycarbonat er dyrere end de traditionelle PVC-plader, men Mogens Fisker hæfter sig ved, at ovenlysplader udgør en beskeden del af den samlede tagflade, og kunderne får fuld valuta for merprisen i form af bedre styrke, bestandighed og lysgennemtrængning.

– Fald og styrt er den hyppigste årsag til arbejdsulykker herhjemme, og jeg er overbevist om, at vores kunder også gerne vil prioritere, at det bliver mere sikkert at færdes på taget, siger Mogens Fisker og fortsætter:

– Sikkerhed er i alles interesse, og dertil kommer så, at polycarbonat er PVC overlegen på stort set alle parametre og på den måde tjener merprisen sig hjem igen.

Bundgaard Byg: 90 procent vælger polycarbonat
Skanderborg-baserede Bundgaard Byg med speciale i halbyggeri har i flere år anbefalet ovenlysplader af polycarbonat frem for PVC, og her er erfaringen, at ni ud af 10 kunder vælger polycarbonat, når først de har fået forklaret forskellene.

– Vi har længe gjort en stor indsats for at få vores kunder til at bruge ovenlysplader af polycarbonat i stedet for PVC, siger indehaver og direktør i Bundgaard Byg Henrik B. Lund.


Han forstår godt Cembrits beslutning om at udfase PVC-ovenlysplader, men understreger samtidig, at det ikke alene er et spørgsmål om sikkerhed ved færden på taget.


– Det handler også om, at ovenlysplader af polycarbonat bedre kan modstå vind, vejr og temperaturstigninger, så du er på alle måder bedre tjent med en polycarbonat-plade, og det er langt størstedelen af vores kunder enige i, lyder det afsluttende fra Henrik B. Lund.



Swisspearl

Swisspearl giver dig i en letvægt fibercementplade, der fremstilles af cement, mineralfiller, og cellulose fibre. Pladen er udviklet specielt til at modstå det danske klima og passer dermed i al slags vind og vejr.
Swisspearl tilbyder dig lette vægge der kan modstå lidt mere end andre, så du ikke skal bygge med tunge, murede eller støbte vægge.

customer-logo

Firma Adresse

Gasværksvej 24, 1.
9000 Aalborg

Nyeste artikler fra Swisspearl
Fornuftig fornyelse
Swisspearl
Fornuftig fornyelse
Læs artikel
Parcelhus blev vendt på hovedet
Swisspearl
Parcelhus blev vendt på hovedet
Læs artikel
Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
Swisspearl
Swisspearl Partner – Få styr på produkterne
Læs artikel
Fra bungalow til boligdrøm
Swisspearl
Fra bungalow til boligdrøm
Læs artikel
Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
Swisspearl
Fra dårlig stand til dejlig familiebolig
Læs artikel
Smuk renovering af klassisk typehus
Swisspearl
Smuk renovering af klassisk typehus
Læs artikel
Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
Swisspearl
Cembrit investerer trecifret millionbeløb i ny facadeproduktion
Læs artikel
Boligmangel truer populære byområder
Swisspearl
Boligmangel truer populære byområder
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
James Hardie
Swisspearl
HardiePlank facadebeklædning
Swisspearl
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.