Buskrydderen hører til blandt de moderne hjælpemidler i haven. De egner sig fortrinligt til trimning af naturgrunde eller til klipning af græs omkring bede, træer og flisegange.
Haveredskaberne har udviklet sig voldsomt de seneste 30 år. Der findes i dag et imponerende udvalg af græs- og haveredskaber, og det er karakteristisk, at det ældste, nemlig leen, stadig er at finde rundt omkring.
Med leens krumme og knivskarpe klinge slog man den langhårede og bulede naturgrund på smukkeste vis. Men leen skulle være skarp, og man skulle have øvet sig på kunsten for at skærpe den.
Udviklingen har gjort leen motoriseret, hvilket har gjort livet som haveejer nemmere.
I mange år har buskryddere med 2-takts motorer nemlig erstattet leen. Udviklingen er nu komme et skridt videre, og nu introducerer Stiga to nye, miljøvenlige, benzindrevne buskryddere med 4-takts motorer. De nyudviklede 4-takts motorer er væsentlig lettere at starte og samtidig støjer og forurener de langt mindre, hvilket er godt for miljøet og måske for naboforholdet.
Stiga buskrydder SB 435 og SB 436 er forsynet med en halvautomatisk choker og en kobling, hvilket gør dem meget lette at starte. De er begge udstyret med ”Tap´N´Go” trimmerhoved: Den dobbelte tråd mades automatisk frem, når trimmer-hovedet trykkes mod jorden.
Derudover leveres buskrydderne med ergonomiske bæreseler, beskyttelses-briller, elektroniske tændingssystemer samt 4-tands rydningsklinge, som rydder den grove vækst.
SB 435 og 436 har en 35 cc / 1,6 hk motor, en klippebredde på 43 cm og er forsynet med kobling, der sikrer, at trimmerhovedet ikke kører i tomgang.
Priorparken 534
2605 Brøndby
Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.
Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.