VELUX Danmark A/S

Anvend tagetagen som studiebolig til dit barn

Døre & vinduer | Skrevet af VELUX Danmark A/S d. 3. september 2012

Studiestarten står for døren, men manglen på studieboliger gør starten kaotisk for mange, som ender med at være nødsaget til at bo på venners sofaer.

Samtidig står der landet over tagetager uudnyttede hen, så hvorfor ikke omdanne det mørke, støvede loftareal til en lys og luftig bolig, som de unge kan bo i, mens de læser en videregående uddannelse.

Hvert år omkring studiestart er medierne fyldt med historier om manglen på billige studieboliger til unge, der påbegynder en videregående uddannelse. Og fremtiden ser ikke lysere ud. Tværtimod vil jagten intensiveres, da befolkningsprognoser viser, at der kommer flere og flere unge ud på boligmarkedet. Det betyder, at unge og deres forældre må være kreative, når der skal findes en egnet bolig til det spirende voksenliv.


For unge er det ofte en drøm at være herre i sin egen lejlighed, men samtidigt bo tæt på både familien og vennerne og have glæde af samvær, gode råd og måske endda også mors gode mad i ny og næ. I mange familier kan drømmen blive til virkelighed ved at omdanne husets tagetage til beboelse. En løsning, der kommer alle til gavn; teenageren får sit eget tæt på familiens trygge favn, og forældrene får glæde af at have deres ”barn” tæt ved hjemmet samtidig med, at de får udvidet hjemmets beboelsesareal. Og selvom transporttiden måske forlænges en smule, kan det opvejes af bedre studieøkonomi, lækre boligforhold og kort distance til venner og familie.

  • Tiden flyver afsted og pludselig er familiens små børn på vej til at blive voksne og begynde at baske med vingerne og forberede sig på at flyve fra reden. Men kræsne teenagere vil have plads til billige penge, og det er svært at finde. Derfor kan det være en ide at omdanne husets loftsrum til beboelse, og med få midler kan man gøre den nye etage dejlig lys og rummelig – og til en ideel ungdomshybel, fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

    Lys og luftig løsning – også for pengepungen
    Ungdomsværelser indrettes ofte i kælderen, hvor der som regel hverken er lys, udsigt eller et godt indeklima. Men som studerende skal man have de bedste omgivelser for at kunne koncentrere sig om sin uddannelse, og et mørkt kælderrum kan derfor give dårlige arbejdsbetingelser for de unge, når de pga. boligmangel er nødsaget til at blive boende hjemme.

  • Men der kan gemme sig en guldgrube under skråtaget i mange villaer. Her er ofte rigeligt med kvadratmeter og nem adgang til lys og luft, hvis blot man åbner taget mod himlen og den omkringliggende natur. Og intet er mere effektivt end ovenlysvinduer til at omdanne et mørkt areal under taget til en velfungerende bolig med masser af dagslys, frisk luft og et godt indeklima, fortæller Jesper Salskov Jensen.

    Omdannelsen af familievillaens tagetage til beboelse er et svar på nutidens usikre boligmarked og giver god mening økonomisk. Forældrene slipper for at gøre et usikkert ’forældrekøb’, og den unge styrer uden om byernes høje huslejer – i hvert fald i den første tid af studierne. Og så er der ikke mindst en økonomisk gevinst at hente for forældrene, som ved at udbygge tagetagen øger husets værdi betragteligt. Og når de unge flyver fra reden kan forældrene benytte det lyse, indbydende rum, som efterfølgende oftest bliver boligens bedste rum, hvor størstedelen af tiden tilbringes.

    Det kan være svært at forestille sig, hvordan den eksisterende bolig kan udvides til gavn for hele familien. VELUX A/S har udviklet en Experience App, som er en mobil app, der kan visualisere ovenlysvinduernes placering og effekt i de rum, man ønsker mere lys. Ønsker man yderligere rådgivning, kan man på velux.dk nemt finde en lokal tømrermester, der har deltaget i dagslyskurser og derfor har øje for tagetagens muligheder.

    Gode råd

  • Tal sammen om, hvad næste boligskridt skal være for familiens ”unge”. Måske er der mulighed for at omdanne loftarealet til beboelse?
  • Søg råd hos en arkitekt eller tømrermester, som kan se potentialet i loftetagen. På velux.dk er det hurtigt at finde en lokal tømrermester, der har deltaget i dagslyskurser og derfor kan give den bedste rådgivning om lys- og energiforhold i boligen.
  • Luk det skrå tag op mod den omkringliggende natur og mod himlen foroven med ovenlysvinduer.
  • Er der flere børn i familien, er en ungdomsbolig øverst oppe en god ting at lade gå i arv efterhånden, som børnene vokser op.
  • Når alle børn har forladt reden, kan det tidligere ungdomsværelse f.eks. bruges som kombineret gæsteværelse eller hobbyrum.


  • customer-logo

    Firma Adresse

    Breeltevej 18
    2970 Hørsholm

    Nyeste artikler fra VELUX Danmark A/S
    Dug på ruder udvendigt…
    VELUX Danmark A/S
    Dug på ruder udvendigt…
    Læs artikel
    Elegant ovenlys i huset med fladt tag
    VELUX Danmark A/S
    Elegant ovenlys i huset med fladt tag
    Læs artikel
    Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
    VELUX Danmark A/S
    Sæt energioptimering på listen over nytårsfortsætter
    Læs artikel
    Langebjergskolen foran på indeklimafronten
    VELUX Danmark A/S
    Langebjergskolen foran på indeklimafronten
    Læs artikel
    Fordi lys skaber liv
    VELUX Danmark A/S
    Fordi lys skaber liv
    Læs artikel
    Slip af med juleosen – fem gode råd
    VELUX Danmark A/S
    Slip af med juleosen – fem gode råd
    Læs artikel
    Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
    VELUX Danmark A/S
    Energirenovering af din bolig er blevet lidt mere overskuelig
    Læs artikel
    Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
    VELUX Danmark A/S
    Pynt dine vinduer til jul og spred hygge
    Læs artikel
    Indlæs flere artikler...
    Brochurer
    VELUX solvarme
    VELUX Danmark A/S
    Vedligehold og få større udbytte af din ovenlysløsning
    VELUX Danmark A/S
    VELUX solvarme
    VELUX Danmark A/S
    Få det hele med
    VELUX Danmark A/S
    Circadian House
    VELUX Danmark A/S
    Velux lysningspaneler
    VELUX Danmark A/S
    Sommerhus brochure
    VELUX Danmark A/S
    Indlæs flere brochurer...

    Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

    Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

    Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

    Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.