Robert Bosch A/S

501 skruer på én batteriopladning – ta’ den!

El-værktøj | Skrevet af Robert Bosch A/S d. 1. marts 2011

Ydeevne, design og størrelse er blandt de ting, der vægter tungest, når man skal vælge værktøj. Derfor vil mange håndværkere få smilet frem, når de oplever de nye akku-skruemaskiner i Dynamic-serien, GSR 14,4 og 18 V-LI Professional fra Bosch, der sætter helt nye standarder inden for de tre parametre. De måler kun 18,5 cm, hvilket gør dem til klassens absolut korteste. De vejer kun hhv. 1,5 og 1,6 kg inkl. batteri og har et slankt greb med soft grip, så de ligger perfekt i hånden. Og så kan 18 Volt-versionen klare op til 500 skruer på kun én opladning.


Mindre end konkurrenterne, men med maksimal kraftoverførsel>/B>
Det er lykkedes Bosch at halvere størrelsen på både fire-polet motoren og gearkassen uden at give køb på kræfterne – tværtimod. Til de lette opgaver, som fx serieskruning ved messeopbygning og butiksindretning, er det kompakte design en stor fordel, og man udnytter til fulde den lange levetid på batteriet. Maskinen kan ifølge uafhængige tests klare op til 501 skruer på én opladning. Til de mere krævende arbejdsopgaver ser man motorens høje ydeevne i aktion. Med 18 Volt-batteriet på 3 Ah kan maskinen yde hele 67 Nm, og takket være maskinens to-trins planetgearkasse får man en enestående kraftoverførsel, så man kan bore huller med en diameter på op til 32/35 mm i træ og 13 mm i metal. Maskinen har autolock-funktion, der gør det let at spænde med kun en hånd eller at skifte bit på ét sekund.


Ingen slinger i designet
Bosch har ladet håndværkere teste den nye skruemaskine, og de fremhæver, at maskinens kompakte design er godt afbalanceret. Det skyldes bl.a., at det slanke greb har soft grip-belægning, så maskinen ligger rigtig godt i hånden selv efter mange timers arbejde. Maskinen har et fint udskåret Bosch-logo og mange designmæssige finesser. En af dem er designet af selve huset, der omkranses af en blød gummibelægning, så værktøjet ikke glider, hvis man skal ligge det fra sig på glatte og skrå overflader. Samtidig er det integrerede LED-lys optimeret så godt, at det lyser arbejdsområdet op i selv de mørkeste afkroge.


Et batteri af muligheder
Alle maskiner fra Bosch i 14,4/18 V Dynamic-serien, som skruemaskinerne her er en del af, kan udstyres med tre forskellige akku-størrelser efter eget valg – Premium med 3 Ah med særlig lang levetid og indbygget batteritester, kampagnebatteriet på 2,6 Ah og sidst, men ikke mindst, Compact med 1,3 Ah, der er 200 g lettere. De sikrer hver især, at ydelse og vægt afpasses efter den aktuelle opgave. Batterierne bliver beskyttet med Electronic Cell Protection (ECP). Denne enhed sidder i skruemaskinens sokkel. ECP beskytter batteriet mod overbelastning og dybafladning, så man er garanteret en lang levetid. Vælger man 18 Volt-udgaven, kan man desuden anvende batteriet i Bosch’ fulde sortiment af akku-maskiner.

Skruemaskinerne GSR 14,4 V-LI og 18 V-LI Professional kan fås hos førende forhandlere af professionelt værktøj landet over. De tilbydes i de funktionelle L-Boxx-transportkasser, som man nemt kan klikke på andre L-Boxx-kasser og bære flere værktøjer samlet. L-Boxx’en indeholder desuden en ½-times oplader, to stk. 3 Ah-batterier med indbygget spændingstester, der lynhurtig indikerer, hvor lang batteritid, der er tilbage.



customer-logo

Firma Adresse

Telegrafvej 1
2750 Ballerup

Nyeste artikler fra Robert Bosch A/S
Solfanger Topmodel
Robert Bosch A/S
Solfanger Topmodel
Læs artikel
En borehammer er ikke bare en borehammer
Robert Bosch A/S
En borehammer er ikke bare en borehammer
Læs artikel
Danske haveentusiaster er flittigst på tasterne
Robert Bosch A/S
Danske haveentusiaster er flittigst på tasterne
Læs artikel
Et rovdyr af en dyk- og rundsav bider fra sig
Robert Bosch A/S
Et rovdyr af en dyk- og rundsav bider fra sig
Læs artikel
Præcision, præcision og atter præcision
Robert Bosch A/S
Præcision, præcision og atter præcision
Læs artikel
Det skal mærkes, at man er et håndværkertalent
Robert Bosch A/S
Det skal mærkes, at man er et håndværkertalent
Læs artikel
To nye bordrundsave gaber over endnu mere
Robert Bosch A/S
To nye bordrundsave gaber over endnu mere
Læs artikel
Få millimeterpræcision med stærk kap- og geringssav
Robert Bosch A/S
Få millimeterpræcision med stærk kap- og geringssav
Læs artikel
Indlæs flere artikler...
Brochurer
Indlæs flere brochurer...

Få byggetips og inspiration fra bygogbolig.dk

Du får gratis lækkert nyhedsbrev med byggetips og viden om byggematerialer, der hjælper dig i valget af produkt til dit byggeri.

Har du produkter, der bør vises på bygogbolig.dk?

Få en redaktionel omtale af dit produkt overfor boligejere og håndværkere. Vi modtager gerne din pressemeddelelse og byggetips.